Forside » Viden » Fold & frihed » Fra vinterfodring til sommerfodring. Forslag til indgræsning
Afgræsning er den mest naturlige måde for hesten at hente sit foder på. ‘Kunsten’ er at finde en passende balance, så hestene på den ene side får det græs de har brug for, og på den anden side sikre at de ikke bliver syge af det. I praksis er det ikke så let, og særlig heste med EMS eller insulinresistens skal der være særlig opmærksomhed på!

I denne artikel finder du en række praktiske tips og forslag der kan medvirke til en problemfri overgang til sommerfodringen på fold.

/ Dorte Rebbe

I praksis ser vi mange forskellige måder at have heste på fold på. I nogle hestehold er hestene på græs hele døgnet eller bare i dagtimerne. Færre vælger at have hestene ude om natten og inde om dagen, selvom det kan være hensigtsmæssigt, hvis solen er stærk, og der er mange insekter. Andre vælger slet ikke at have deres heste på græs, men det ligger langt fra hestens naturlige adfærd og behov.

Heste er jo også forskellige, og der er også forskel på foldstørrelser og hvor meget græs de giver. Samtidig skal vi have ny viden om græssers fruktanindhold med i planlægningen – og så kan det godt blive ganske kompliceret. Men lad os forsøge at gøre det mindst muligt komplekst, for heste er nu engang indrettet til at fordøje græs – såvel fint som groft græs.

Fruktan i græs

I løbet af dagen danner græsset sukkerstoffer bla. fruktaner. Hvis nattemperaturen er under ca. 5 grader celcius lagres fruktanerne – især i plantens nederste del. Sukkeret bruges så senere til vækst, når temperaturen stiger.

Fruktanindholdet er altså højst i den nederste del af planten. Så jo længere nede på planten der bides, jo mere fruktan vil hesten indtage (målt pr. kg tørstof). Derfor er det ikke en klar fordel at vælge en græsfold med meget kort græs. Et andet aspekt er at græsset tager skade af dødbidning – men det er beskrevet i andre af vores artikler om græsmarkens pasning og pleje.

Hvordan mindskes risikoen for forfangenhed?

Når græsmarken er klar i første halvdel af maj, skal hestene langsomt vænnes til græsset. Det kan være svært – for hvordan forklarer man en hest, at den skal tygge langsomt og ikke foræde sig, når nu frisk græs er en livret, som den har ventet på en hel vinter.

Er du ejer af en hest med ’særdeles god appetit”, kan det være en idé at gøre den mæt inden den lukkes på fold. Et fyldende lav-energi foder som opblødte roepiller kan få selv den mest sultne hest eller pony til at ”gå et par gear ned”. Værd at prøve – også for de ”normalt sultne” heste.

 

Eksempel på indgræsning

Lad hesten være mæt når du lukker den på græs, så æder den langsommere. Ja, der er nogen der kører på. Men de fleste vil sætte farten lidt ned, hvis de starter på fyldte maver.

Tager vi udgangspunkt i heste der har indtaget konserveret grovfoder i vinterperioden, vil disse heste kunne starte med 1/2 time på græs. Anden dag 3/4 time og tredie dag 1 time. Er hestene ikke disponeret for forfangenhed eller kolik, kan du nu lægge 1/2 time til pr. dag, til du når 8 timer. Herefter er risikoen for fordøjelsesmæssige problemer minimal, og efter ca. en uge på græs i dagtimerne er hestene klare til at være på folden hele døgnet. Dette ’program’ tager ialt ca. 3 uger. Har hestene gået på vinterfold med græs vil de alt andet lige behøve en kortere tilvænningsperiode.

Læg mærke til hvad der sker med hestene efter den første uge. Hvor de før ikke var til at fange af frygt for at komme tilbage på jordfold, bliver de nu stående og græsser videre, selvom du nærmer dig. De begynder også at holde ædepauser.

Ovenstående angivelser er kun vejledende, for nogle heste kan kræve en længere tilpasningsperiode. Har din hest først én gang været forfangen, bliver den det nemmere igen. Har den tendens til gæringskolik, skal du også være særlig opmærksom.

Fede heste bliver nemmere forfangne

Fedme er en disponerende faktor, så hjælp hesten ved at holde den i passende huld. Nogle heste – og i særdeleshed ponyer – bliver for fede, hvis de får adgang til græs hele døgnet. I de situationer kan løsningen være jordfold med vand og halm en del af tiden, men de må på den anden side ikke sultes.

HorseConsult påtager sig intet ansvar for nogen form for sygdom der måtte opstå under eller efter anvendelsen af disse vejledende angivelser.

Der kan være andre løsningsmuligheder der passer bedre til dit hestehold, end det er beskrevet her. Tag gerne kontakt til HorseConsults Hotline som kan give dig individuel rådgivning der passer til dine heste.