For føllet er fravænningen er periode, som radikalt ændrer dens liv:
Den tætte kontakt til hoppen brydes og der skal i højere grad knyttes sociale kontakter til andre flokfæller. Ernæringsmæssigt skal føllet nu undvære hoppemælken og fremover kun indtage relativt tørt foder.
Nogle avlere vælger at fravænne føllene brat dvs. fra dag til dag. Andre vælger en “blid overgang”, hvor hoppe og føl holdes adskilt i længere og længere perioder. Eksempelvis sætter nogle avlere hoppe og føl i boks ved siden af hinanden. Andre vælger at tage hopperne med de ældste føl fra og lade hoppen med det yngste føl blive gående yderligere en måned sammen med de fravænnede føl inklusiv dens eget.
Hvilken metode der vælges beror i høj grad på den enkelte avlers temperament og indstilling. Generelt bør avlerne overveje og vurdere, hvordan de kan medvirke til at gøre fravænningen så skånsom for føllet som muligt. I det følgende belyses de væsentligste forhold før, under og efter fravænning i relation til adfærd og fodring.
Håndtering af føllet
I god tid inden fravænning bør føllet vænnes til at bære grime, få ordnet hove, kunne trækkes og iøvrigt håndteres. Det gør håndteringen af den voksne hest mindre problematisk, når den fra en tidlig alder er vant til at “være i hænder”. Dog skal føllet kun bære grime ved opbinding i forbindelse med fodring og generel håndtering. Bærer den grime på fold, kan den skades ved at hænge fast med bagbenene i grimen eller hænge fast i en gren eller hegnet.
Kraftfoder og “creep feeding”
Samtidig skal føllet være vant til at indtage kraftfoder dvs. koncentreret foder. Hvorvidt føllet er vant til at indtage kraftfoder er delvis afhængig af fødselstidspunktet. Er føllet født sent på året, vil det oftest ikke have fået nogen former for kraftfoder i diegivningsperioden, fordi hoppen udelukkende har gået på græs. For et sådant føl vil det medføre nedsat foderoptagelse i en periode, hvor den vokser meget, hvilket selvsagt er uhensigtsmæssigt.
Sen foling medfører ligeledes, at næringen i græsset er nedsat i forhold til tidligere på sæsonen. For det sent fødte føl kan efterårsperioden således medføre en “down periode” med hæmmet vækst. Foling i februar er ligeledes uhensigtsmæssig af hensyn til fodringen. Græsset er endnu ikke klar, og der sættes derfor store krav til fodringsstrategien. Sammenfattet synes det optimale folingstidspunkt at være i starten af april.
For at modvirke at føllets vækst hæmmes i perioden efter fravænning kan “creep feeding” anvendes. “Creep feeding” oversættes som fodring i en separat krybbe med tremmer med en afstand, så hoppen ikke kan få mulen derned. Føllet tilbydes allerede i 2 ugers alderen ganske små mængder velsmagende foder. Hermed lærer den langsomt at optage og fordøje koncentreret foder. Denne udfodring kan evt. foregå samtidig med, at hoppen tages på stald for at fodres. Ofte tilbydes diegivende hopper ikke kraftfoder, – specielt ikke hvis der er rigeligt med græs.
Sen foling
Ved sen foling medfører det imidlertid, at det græs hoppen indtager i diegivningsperioden ernæringsmæssigt er ringere end tidligere på sæsonen. Det er et aspekt som bør med i overvejelserne af, hvorvidt der bør suppleres med et tilskudsfoder og/eller en vitamin/mineralblanding. Diegivende hopper med en legemsvægt på 500-700 kg har nemlig brug for 10-13 foderenheder pr. dag! Ligeledes har de et højt mineralbehov, da mineralerne udskilles gennem mælken til fordel for føllets vækst.
Social udvikling
Der er flere grunde til, at det er meget vigtigt, at føllet knytter sociale kontakter til artsfæller på samme alderstrin. Føllet styrker sit bevægeapparat og lungekapacitet gennem leg. Samtidig, – og det er mindst lige så vigtigt, lærer føllet at indgå i et hierarki og at respektere flokfæller. Føllet opøver evnen til at tolke andre hestes signaler. Når den senere som unghest skal “flytte hjemmefra”, vil den således være bedre rustet til at indgå i en ny flok, og miljøskiftet vil derfor ikke stresse den i samme grad, som hvis den havde været delvist isoleret fra flokfæller i samme alder.
Det er vigtigt at understrege, at en “gammel tante eller onkel” dvs. en enkelt ældre hest eller menneskelig kontakt ikke kan erstatte en flok af føl og plage på samme alderstrin. Føl og plage som gennem opvæksten mangler social kontakt til flokfæller på eget alderstrin og som evt. har fået overdreven opmærksomhed fra mennesker viser sig ofte adfærdsmæssigt vanskelige i deres voksne liv. Heste som er opvokset i en gruppe med flokfæller på eget alderstrin er derimod lettere at håndtere, bla fordi de har lært at have gensidig respekt, og fordi de accepterer mennesket, – formentlig som “værende højere placeret i hierarkiet”.
Løsdrift til føl og plage
Et optimalt miljø for føllet/plagen er et løsdriftsystem med opbinding ved udfodring af kraftfoder og fri adgang til grovfoder. Den optimale flokstørrelse synes at udgøre 5-7 plage. I perioder hvor plagen har en stor tilvækst kan man observere, at den virker lidt uoplagt og er lidt stram i sin bevægelse. Den har derfor mindre lyst til at lege og har et støre behov for ro. I denne situation er det særlig vigtigt med flere individer i flokken.
Den mindre veloplagte plag skal kunne være i fred for den meget aktive plag. Hvis der kun findes få plage i flokken vil den meget aktive plag opfordre/tvinge den uoplagte plag til at lege, – og den får ikke den ro, den har brug for. Er løsdriftsystemet vel tilrettelagt udgør det ikke kun et optimalt miljø for hesten men samtidig en tidsbesparende og billig driftsform.
I praksis er der et problem omkring optimale miljøforhold for plage. Fra ’Landscentret Hest’ blev der i 1993 lavet opgørelse, som viste, at 76% af alle avlere kun får ét føl om året! Dette faktum udgør således et alvorligt problem i relation til hestens adfærd, – både som ungdyr og i dens voksne liv. En potentiel mulighed for at løse dette problem er enten at have flere hopper, øge følprocenten indenfor den enkelte avlsbesætning eller etablering af en “børnepasningsordning”.
Avleren kan vælge enten at udlåne sit føl eller at låne et eller flere fra kolleger. Det er en metode, som flere avlere allerede anvender og er tilfredse med. Der eksisterer ligeledes velfungerende løsdriftspensioner specielt til plage. Arealet er opdelt i mindre sektioner efter fødselsår, og plagene har her mulighed for at vælge, om de vil gå ude eller inde.
Få personlig og uvildig hesterådgivning
Få fakta i en verden af ubegrænset information. Sådan gør du:
- Book din tid hos Dorte ved at vælge antal minutter her
- Videresend din ordre-kvittering til [email protected] med 1) ønske om tidspunkt, 2) stikord ift, hvad du ønsker svar på, 3) om du foretrækker zoom, teams eller telefon
- Modtag besked om aftalt tid
- Dorte kontakter dig på det aftalte tidspunkt.
Hesterådgivning tilbydes indenfor en lang række emner på alle hverdage 09.00-15.30 og efter aftale. Hesteagronom, Cand. Scient Animal Science Dorte Rebbe har mere end 30 års erfaring. Få svar allerede idag, hvis der er en ledig tid.
