Hvordan føllet tilbringer sine første måneder er i høj grad bestemt af årstiden. Nogle avlere tilstræber meget tidlige folinger, andre derimod ønsker at hoppen foler tidligt på sommeren. Men ligegyldigt hvornår føllet fødes er der visse forhold, som er af stor betydning for dens sundhed.
Få gode tips til føllets første tid.
Følgrime på i 1. leveuge
Det er ofte anvendt at lægge en følgrime på indenfor den første leveuge. De første gange grimen lægges på, er det godt med en hjælper, der kan holde føllets bringe- og rumpeparti. Hvis føllet er svært at fange, kan hoppen placeres sådan at føllet “står i et hjørne”. Det er mest sikkert for føllet, at den fra starten lærer at blive trukket frem for at løbe frit. Når føllet trækkes holdes træktovet i venstre hånd. Et andet træktov ligger på føllets højre side og omkring rumpen, det holdes med højre hånd. En hjælper trækker hoppen, og føllet holdes ved hendes flanke.
Efter 1-2 uger, hvis hoppe og føl kommer ind om natten, er føllet nu vant til at blive trukket. Da vil én person ofte kunne trække både hoppe og føl. Dog kan det stadig være nødvendigt med assistance, når hegnet skal åbnes. Og vigtigt: Husk at justere følgrimen med jævne mellemrum, for de vokser stærkt.
Føllet vokser stærkt
Er føllet af varmblodstype dvs trakehner, hannoveraner, oldenborg eller frederiksborg øger den sin vægt med næsten et kilo om dagen i de første måneder! Når føllet er 12 måneder, har den opnået ca. 60% af sin forventede legemsvægt som udvokset. Når den er 24 måneder, har den opnået ca. 80% af sin forventede legemsvægt som udvokset. Omregnet til kilo vejer en varmblodsåring ca. 60% af 600 kg dvs. 360 kg. En to-års vejer ca. 480 kg. Mange avlere undervurderer føl og plages vægt.
Kend føllets vægt
At kende til opdrættets daglige tilvækst og aktuelle legemsvægt har stor betydning for flere forhold. Eksempelvis skal opdræt have ormekure hyppigere end voksne heste. Dosis gives efter legemsvægt. Hvis den aktuelle vægt er sat for lavt, bliver der underbehandlet, og så bliver hesten ikke ormefri, og der er risiko for, at der udvikles resistens.
Også når føllet senere fravænnes i 6 måneders alderen, og der skal tilrettelægges en fodring som passer til dens udvikling, er det nødvendigt at kende til vægten og den daglige tilvækst. For energi og især næringsstofbehovet følger legemsvægten. Når fodringen tilrettelægges til det fravænnede føl, skal der selvfølgelig tages højde for næringsstofbehovet. Men det kan også være godt at vide, at det tager ca. 1 time for føllet at æde 1 kg grovfoder – afhængig af snitlængden. Alt andet lige behøver føllet længere tid til at æde end den voksne hest.
Det optimale folingstidspunkt?
Specielt indenfor væddeløbsbranchen er der tradition for tidlige folinger. Det er forbundet med både fordele og ulemper. En ulempe er at foldene stadig er våde og “bundløse”, så mor og barn kan ikke komme på græs i den første tid. En fordel er så, at avleren med ret stor sikkerhed kan optimere fodringen i vinterperioden.
Det er straks meget sværere, så snart de er på græs – især på døgnfold. Hoppen kræver jo mange foderenheder, og bliver hun nu dækket ind med energi? Hun behøver også flere næringsstoffer feks. protein, calcium og fosfor.
Får hun, hvad hun behøver, for at mælken bliver produceret i tilstrækkelig mængde og i den bedst mulige kvalitet? Det er jo ikke altid, at avleren helt selv kan bestemme, hvornår folingen skal ligge. Nogle hopper er sværere at få i fol end andre. Under alle omstændigheder er der flere aspekter der får betydning for management i føllets første tid – og de aspekter skal være vurderet, inden føllet fødes.
Den første mælk er vigtig
Råmælken – eller kolostrum, som det også kaldes – er meget vigtig for føllet, for den indeholder en mængde proteiner som kaldes immunoglobuliner. Immunoglobuliner er en del af hestens forsvar mod sygdomme feks. infektioner – man kunne også kalde det “en første vaccination”. Da føllet får disse immunoglobuliner ind i blodet gennem mælken, skal de altså optages gennem tarmvæggen. Men tarmvæggen ændrer sig indenfor det første levedøgn, så det bliver umuligt for dem at komme ind i blodbanen. Det er derfor, at føllet skal indtage råmælken indenfor den første timer efter folingen.
Hvis uheldet er ude….
Man bør altid sikre sig, at føllet har fået råmælk. Skulle det uheldige ske, at hoppen dør under folingen kan man forsøge at malke hende. Og har man tidligere haft muligheden for at gemme lidt råmælk i dybfryseren, kan det være til stor nytte i en nødsituation. I denne situation kan det også være “guld værd” at have et “netværk” til andre avlere i nabolaget – feks. en telefonliste. Så kan man hjælpe hinanden, hvis man ikke råmælk på lager i fryseren.
Hvis føllet ikke kan få råmælk fra hoppen:
1. Lav i god tid et netværk til andre kolleger – avlere i lokalområdet – så I kan hjælpe hinanden med frisk eller frossen råmælk, hvis det bliver nødvendigt.
2. Hav telefonnumre klar til dyrlæge og evt. Hestens Værn, som formidler kontakt mellem ejere af hhv. mødreløse føl og følløse hopper.
Hårdt at komme på benene
I det første døgn trækker føllet vejret hurtigere end normalt – faktisk ca. dobbelt så hurtigt som hoppen. Pulsen er ca. 80 slag/minut ved fødslen, men stiger til ca. 140 mens føllet kæmper for at komme på benene. Herefter falder den til ca. 100 slag/minut. Over tid falder den yderligere, og når føllet er 12 måneder og nu plag er pulsen nede på 50 slag/minut. Legemstemperaturen er 38,3 til 38,6 grader celsius.
Både hoppe og føl behøver let motion
Mange avlere lader hoppe og føl motionere let allerede dagen efter folingen. Og på dag 2 lukkes de sammen med resten af flokken.
‘Flydende kost’
Selvom hoppen tilsyneladende fodres korrekt, kan det ske at hun ikke producerer nok mælk. Så bliver hun ofte nervøs og følsom og vil ikke tillade føllet at die. I nogle tilfælde kan det hjælpe at holde hoppen, evt. med hendes ene forben løftet mens føllet dier. Det at føllet dier stimulerer i sig selv produktionen af mælk. Oftest er dette nok til, at hoppen indenfor et par dage har øget sin mælkeproduktion tilstrækkeligt. Når hoppen har nok mælk, lader hun normalt føllet die uden problemer. Ofte hjælper hun føllet lidt på vej ved at lægge sin vægt over på det modsatte bagben ift. hvor føllet står. På denne måde får føllet nemmere ved at nå yveret.
Hoppe og føl får hurtigt en daglig rytme. Det normale mønster for diegivningen er at føllet dier 5-10 minutter hver anden time, men lidt mindre om natten. Når føllet er mæt, sover det ofte i op til 1/2 time. Når hoppen – som det ofte sker – sættes tilbage i træning 3-4 uger efter folingen, skal føllet have lov at drikke hver tredie time.
Håndtering af føl
For at føllene i deres voksne liv er fortrolige med at blive håndteret, er det nødvendigt at starte tidligt. Straks efter fødslen er føllet meget modtagelig overfor forskellige måder af håndtering, og det kan man som avler benytte sig af. Det er en “god investering”.
Det kræver mere teknik end kræfter, og håndteringen skal foregå med en rolig og venlig bestemthed. Intet er mere forvirrende for dyr end folk som er inkonsekvente, mistillidsvækkende eller meget temperamentsfulde. At føllene tidligt bliver vant til håndtering kommer allerede hoppe, føl og avler til gode i forbindelse med følskue eller hoppekåring.
Få personlig og uvildig hesterådgivning
Få fakta i en verden af ubegrænset information. Sådan gør du:
- Book din tid hos Dorte ved at vælge antal minutter her
- Videresend din ordre-kvittering til [email protected] med 1) ønske om tidspunkt, 2) stikord ift, hvad du ønsker svar på, 3) om du foretrækker zoom, teams eller telefon
- Modtag besked om aftalt tid
- Dorte kontakter dig på det aftalte tidspunkt.
Hesterådgivning tilbydes indenfor en lang række emner på alle hverdage 09.00-15.30 og efter aftale. Hesteagronom, Cand. Scient Animal Science Dorte Rebbe har mere end 30 års erfaring. Få svar allerede idag, hvis der er en ledig tid.
