Ethvert føl skal – uanset alder – have et pas, hvis det skal krydse landegrænserne i EU.

/ FVST

En præcisering af EU-regler betyder, at også føl – uanset alder – nu skal have et pas, hvis de skal krydse landegrænserne i EU. Hidtil har føllet kunnet ledsage moderen, blot føllet var mærket med en elektronisk chip.

Har du ikke et pas til dit føl, kan det ikke rejse med moderen eller ammehoppen. Derfor er der ingen vej uden om, hvis I skal uden for landets grænser: Jeres føl skal have både chip og pas.

 

Passet får du ved at kontakte SEGES, Heste eller til en avlsorganisation, der er godkendt til at udstede pas. Alle heste skal som udgangspunkt også have enten en sundhedsattest eller et sundhedscertifikat med i bagagen sammen med passet, men mindre de krydser grænsen efter en af de særlige aftaler fx den Nordiske Aftale.

Hvis moderens eller føllets pas er til opdatering, kan de rejse på et midlertidigt dokument. I de tilfælde er der altid krav om sundhedscertifikat.

Reglerne giver også mulighed for, at man kan sende en gruppe af heste afsted på det samme certifikat. Det kræver dog, at de kommer fra samme afsender og skal til samme modtager.

Kilde: FVST 7. maj 2018

  1. Forside
  2.  » 
  3. VIDENCENTER
  4.  » 
  5. AVL
  6.  » Føl skal ha’ eget hestepas på rejser i EU