Avlsvurdering af hingste

Hvad betyder sygdomme i kønsorganerne?

Få Nyhedsmailen

med mer’ brugbar info som denne.
FORSIDE » Viden » Avl » Avlsvurdering af hingste. Sygdomme i kønsorganerne

Sundhedsundersøgelser af hingste ved kåringer har til hensigt at finde eventuelle sygdomme – om lidelsen er arvelig og har betydning for avlen, og om den har betydning for hestens egne brugsegenskaber. Læs bla om hvad kryptorkid betyder, om testikler der siddder forkert, pungbrok og sædundersøgelse.

/ Dorte Rebbe

Sygdommens betydning for hestens egne brugsegenskaber bedømmes. Hvis lidelsen ingen betydning har for hesten, skal der ikke tages hensyn hertil. Fx hvis hesten har en ”mus”, der er helt uden betydning, skal der ikke tages hensyn hertil. Betydningen af en skavank/sygdom skal være veldokumenteret.

I princippet kan sygdomme deles op i 3 grupper:

  • Arvelige sygdomme/skavanker
  • Mistænkte arvelige sygdomme
  • Ikke arvelige sygdomme

Den sidste gruppe er i sagens natur helt uden betydning. Som eksempel herpå kan nævnes overben efter slag, skævt ben efter brud o.s.v. Gruppe 1 og 2 skal bedømmes ud fra hvor alvorlig tilstanden er rent genetisk, og hvorledes sygdommen indvirker på hestens brugsmæssige formåen og holdbarhed.

Hestens eksteriør

Herforuden vurderes hestens benstillinger (eksteriør), bevægelser og hovformer. Benstillingen bestemmes af knoglernes form og størrelse og disses indbyrdes sammenhørighed. Benstillingen har afgørende indflydelse på hestens bevægelse og dermed dens holdbarhed. Knoglernes form er genetisk bestemt. Hovens form er af afgørende betydning for hovmekanismen (støddæmper) og har dermed afgørende indflydelse på hestens holdbarhed. Hovens form er genetisk bestemt.

I de forskellige avlsforbund i Danmark, såvel som avlsforbund inden for samme race i de forskellige lande, vi henter avlsmateriale fra, er bedømmelsen af sygdomme/skavanker desværre ikke overensstemmende.

De følgende nævnte sygdomme er de hyppigst forekommende. Der er også nævnt de genetiske lidelser, som allerede er tilstede ved fødslen, og som bevirker føllets invaliditet eller død. Hvis sådanne føl fødes skal det indberettes til avlsorganisationerne, så evt genetisk grundlag kan forsøges udredet.

Hingstens kønsorganer

Kønsorganerne skal tillægges speciel opmærksomhed, da disse af hensyn til racens beståen er essentielle. I det følgende beskrives emnerne:

  • Kryptokid (klaphingst/urhingst)
  • Tydeligt små udviklede testikler (Hypoplasi)
  • Testikler med størrelsesforskel:
    – mere end 50% forskel
    – mere end 25% forskel – se sædundersøgelse
  • Testikler med tydelig konsistensændring
  • Testikler med mindre konsistensændring – se også sædundersøgelse
  • Testikler med skader eller betændelse – se også sædundersøgelse
  • Drejede testikler
  • Lodret stående testikler
  • Konstant højtliggende testikler
  • Sædundersøgelse
  • Ungbrok.

I Holland måles bredde og længde. Ingen af testiklerne må være mindre end en middelværdi minus to standardafvigelser for de respektive racer.

I USA måles bredde, længde og højde.

Testikler med tydelig konsistensændring

Som punkt 2.

Testikler med mindre konsistensændring

Ændring af testiklernes konsistens skyldes ofte en ændring af cellefordelingen i testiklerne, idet det sæddannende væv ofte er mere eller mindre borte. Det kan skyldes, at testiklerne har været sent nedsunken til deres normale leje i pungen, betændelsestilstand i testiklerne oa. Sædproduktionen kan være betydeligt nedsat eller ophørt, hvorved det i så fald er en alvorlig fejl.

Testikler med skader eller betændelse

Her drejer det sig næsten udelukkende om skader på testiklerne forårsaget af ydre forhold (trauma) som spark, slag, sår o.a. Lidelsen er ikke arvelig, men sædproduktionen kan være mere eller mindre påvirket.

Drejede testikler

Testiklen er drejet (roteret) 180 grader om sin egen akse. Det kan være såvel den ene som begge testikler, der er drejet. Drejningen kan være kun 90 grader. Hvis drejningen er 360 grader, sker der en afsnøring af blodtilførslen, og hesten får kraftig kolik. Hingste der får 360 grader drejet testikel, har ofte haft testiklen drejet 180 grader i længere tid. Lyskekanalen er ved drejede testikler ofte forstørret, hvorfor der ved kastration er risiko for tarmfremfald. Hingste med drejede testikler får ofte visse problemer med bagbensbevægelsen. De kan gå stift, padler med bagbenene eller direkte halter pga dårlig eller manglende tendens til at trække testiklerne op.

Testiklerne er ikke altid konstant drejet, men kan ofte rotere frem og tilbage pga det løse ophæng. Derfor kan testiklerne på et tidspunkt være fejllejret og senere korrekt lejret. Hingsten har normal fertilitet, men en stor amerikansk undersøgelse har vist dårligere sædkvalitet hos hingste med drejede testikler, ligesom en svensk undersøgelse viste, at 4 hingste med drejet testikel ud af 17 havde ikke godkendt sædkvalitet. Egne erfaringer viser også dårligere sædkvalitet. Drejede testikler mistænkes for at være arveligt.

Lodret stående testikler

Testiklerne er lodrette som tyre testikler, hvilket er unormalt for hesteracen, og disponerer for forstyrrelser i sæddannelsen. Oftest kan disse testikler ikke trækkes midlertidigt op mod lyskekanalen som normalt. Mistænkes for at være arveligt.

Konstant højt liggende testikler

Testiklerne kan midlertidigt trækkes op mod lyskekanalen. Det er normalt, men er tilstanden konstant tilstede, er det unormalt, og det disponerer for forstyrrelser i sæddannelsen. Mistænkes for at være arveligt.

Sædundersøgelse

Selv om testiklerne synes normale, kan sædkvaliteten være meget dårlig, hvorfor der altid bør foretages en sædundersøgelse før endelig kåring. Mindske krav bør være > 50% motilitet (levende fremadbevægende sædceller) og > 50% morfologisk (anatomisk) normale sædceller. Fertiliteten er arvelig.

I Holland skal TNM: > 2 x 109 sædceller (TNM = totale antal normale bevægelige sædceller) i gennemsnittet af to sædprøver udtaget med 1 times mellemrum.

I USA TNM > 2,2 x 109 sædceller for første sædundersøgelse, og anden sædundersøgelse 1 time senere, skal have næsten samme volumen (mængde), motilitet og totale antal sædceller mindst halvdelen af første sædundersøgelse.

I Danmark anbefaler KVL for unge hingste et TNM på 2 x 109 sædceller for gennemsnittet af 2 sædundersøgelser foretaget med 1 times mellemrum.

Pungbrok

Tarmene vandrer ned igennem lyskekanalen og ned i pungen. Tilstanden kan være medfødt eller opstå ved senere ydre påvirkning. Medfødt pungbrok helbreder ofte sig selv i løbet af det første år. Senere opstået pungbrok skal omgående opereres. Hingste der senere pga ydre omstændigheder får pungbrok, har ofte haft et medfødt brok, der er afhelet spontant. En hest med bred lyskering er disponeret for pungbrok.

Formentlig er der en arvelig disposition. Hos svin er lidelsen arvelig.
Pungbrok opstået ved kraftig ydre overanstrengelse, kan dog være uden arvelig disposition.
Hvis en avlshingst senere får en pungbrok, bør der før en endelig afkåring foretages en undersøgelse af afkom for den mulige defekt (pungbrok).

Reference

Videncenter Landbrug, bilag fra Hestekongres 2001.

Nøgleord