Vedligehold af gobelin – sådan gør du

1. Rensning

  1. For at sikre dine tasker, puder mv bliver ved med at se flotte og velholdte ud, kan du følge disse trin når du renser det.
  2. Put en lille klat mild sæbe på en blød, fugtig svamp
  3. Sørg for at sæben er absorberet i hele svampen og klem så overskydende vand ud.
  4. Dup stoffet med svampen og brug derefter en ren, fugtig klud til at suge sæben af stoffet.
  5. Gentag denne proces hvis det er nødvendigt, men prøv at bruge så lidt sæbe som muligt, da for meget sæbe kan efterlade mørkere pletter/farver.
  6. Lad gobelin-stoffet lufttørre naturligt.

Der må aldrig påføres sæbe direkte på stoffet. Må ikke maskinvaskes.

2. Fyld din taske for at holde formen

Større tasker som f.eks. rejsetasker, kræver en smule mere vedligehold i forhold til de mindre tasker og punge. Du kan bruge bobleplast, en gammel sweater eller endda avispapir til at holde på taskens form.

3. Brug en mindre pung til at holde på væske, cremer og andre flydende produkter:

Det er sikkert sket for os alle på et tidspunkt, at spilde cremer eller make-up i vores tasker. Hvis du opbevarer alle disse små nødvendigheder i en kosmetikpung, mindsker du risikoen for at sprede væsken og samtidig er det lettere at finde og tage pungen med over i en anden taske.

4. Brug en tøjpose

Opbevar din taske i en åndbar tøjpose når du ikke bruger den. Alternativt kan et pudebetræk i bomuld også bruges. Vær opmærksom på kun at bruge neutrale/hvide farver, så der ikke kommer farve-afsmitning fra betræk til taske. Tøjposen skal være stor nok, så din taske ikke bukkes eller ændrer form.

5. Opbevar dine tasker på hylder

Når du ikke bruger din taske og gerne vil stille den væk, bør du tømme den, støve den af med hård opvredet klud og lade den lufttørre. Fyld den derefter med førnævnte bobleplast/sweater/aviser, så den holder formen. Stil eller læg den på en flad overflade, men lad være med at hænge den fra stropperne, da stroppernes form i så fald kan ændres. Pres ikke taskens håndtag nedad, læg hellere tasken ned.

6. Sådan fjerner du folder i din taske

Du skal bruge et strygebræt, et strygejern og et viskestykke.

  1. Placer tasken på strygebrætter så folden er synlig
  2. Placer viskestykket oven på folden
  3. Med strygejernet på lav varme, stryges der langsomt oven på viskestykket og folden. Tilføj en smule damp, hvis dit strygejern har denne funktion. Hold ikke strygejernet stille på et sted
  4. Fjern viskestykket og nu skulle folden være væk. Kan du stadig se små folder, så gentag med strygejern på viskestykke. Denne metode fjerner ikke altid 100% af folderne, men de vil reduceres betydeligt.

Vælg dine favoritter herunder

Computertaske William Morris Strawberry Thief Blue
Gobelin, Strawberry Thief Red, William Morris
Computertaske<br />
William Morris Strawberry Thief Blue
  1. FORSIDE
  2.  » 
  3. Vi tilbyder
  4.  » Gobelintasker, accessories og boligudstyr. Sådan vedligeholder du gobelin