Få overblik over, hvilke planter der er giftige for heste. En sulten hest eller pony er ikke altid kritisk med, hvad den æder. Derfor skal du som hesteejer vide, hvilke plantearter din hest ikke bør komme i kontakt med på folden.

Hvilke planter er giftige for heste?

I den danske natur findes planter, som kan være direkte dødelige for din hest. Hvis hesten overlever kan indtagelsen forårsage varige mén, eksempelvis leverskader, eller fremkalde en voldsom allergisk reaktion og fotosensibilitet alt efter, hvor sårbar hesten er.

Hvor galt det går, afhænger af plantens giftighed og den mængde hesten når at indtage set i forhold til dyrets samlede vægt. Der er kun grund til at være yderst forsigtig og ikke lade hesten komme i nærheden af de giftige planter i frisk såvel som tørret tilstand. Enkelte planter bevarer nemlig deres giftighed selv efter tørring.

Mark, eng, vådområder, søer, åløb

På folden bør du jævnligt efterse, at giftige arter ikke er ved at få fodfæste. Er du omhyggelig, kan du nå at bremse de giftige planters indtog, hvis du fjerner dem i opløbet. Blandt de giftigste arter er:

Meldrøjer

Desuden kan nævnes Meldrøjer (meldrøje, Claviceps purpurea) der er en svampeart knyttet til korn– og græsarter. Den angriber primært Rug (Secale), men Rajgræs (Lolium) som findes på de fleste hestefolde og græsmarker til slæt er også hyppigt angrebet. Meldrøjer er meget giftig for heste.

Skovkanter, levende hegn, haver

Når du færdes i naturen med din hest, bør du være ekstra opmærksom, når I befinder jer i nærheden af levende hegn og i skovområder. Som hesteejer er det også vigtigt at vide, at eksempelvis grenaffald fra visse haveplanter aldrig må gives til hestene på folden, da det kan være meget giftigt for hesten at indtage. Det drejer sig om:

  • Bog fra bøgetræer
  • Agern og egeblade
  • Ørnebregne
  • Guldregn
  • Gyvel
  • Hvid anemone
  • Krokus
  • Liljekonval
  • Løgplanter fx. påske-, pinseliljer, erantis
  • Storblomstret kodriver
  • Taks
  • Thuja
  • Rhodrodendron.

Listen omfatter ikke samtlige giftige planter, men nævner de vigtigste arter.

Referencer bla

Find flere her.

‘Hvor meget skal der til’, tænker du måske?

Det skal vurderes udfra, hvilken plante der er indtaget, hestens legemsvægt og flere andre faktorer. Derfor kan der ikke gives nogen generelle retningslinjer for, hvor meget eller lidt en hest skal have ædt, før den bliver forgiftet.

/ Dorte Rebbe

Få personlig og uvildig hesterådgivning

Få fakta i en verden af ubegrænset information. Sådan gør du:
  1. Book din tid hos Dorte ved at vælge antal minutter her
  2. Videresend din ordre-kvittering til [email protected] med 1) ønske om tidspunkt, 2) stikord ift, hvad du ønsker svar på, 3) om du foretrækker zoom, teams eller telefon
  3. Modtag besked om aftalt tid
  4. Dorte kontakter dig på det aftalte tidspunkt.

Hesterådgivning tilbydes indenfor en lang række emner på alle hverdage 09.00-15.30 og efter aftale. Hesteagronom, Cand. Scient Animal Science Dorte Rebbe har mere end 30 års erfaring. Få svar allerede idag, hvis der er en ledig tid.

  1. FORSIDE
  2.  » 
  3. VIDENCENTER
  4.  » 
  5. FODRING
  6.  » Planter giftige for heste. Se 31 giftige planter her