Læs Marit Jonssons spændende artikel om hestens evolutionære udvikling og, hvorfor nogen heste gå pas og tølt og andre ikke.

/ Dorte Rebbe

Pas og tølt er laterale gangarter

Pas og tølt er laterale gangarter hvor hesten bevæger de samsidige ben enten samtidig (pas) som har et svævemoment, eller forskudt (tølt) som ikke har svævemoment, ligesom en slags løbende skridt. Disse gangarter er tæt forbundet rent genetisk. Trav er derimod en diagonal gangart, hvor hesten bevæger de diagonale ben samtidig og med et svævemoment i mellem.

Hestens evolutionære udvikling

Alle heste har principielt samme oprindelse, og de stammer alle fra et rævestort dyr som levede på det amerikanske fastland for omkring 50 millioner år siden. Dengang var som bekendt verdensdelene helt anderledes sat sammen end de er nu. Mange millioner år senere fordelte efterkommerne af disse dyr sig over det meste af jorden via Beringsstrædet.

Hestens evolutionære udvikling

En del af disse stamdyr var da blevet større og havde udviklet sig til ponylignende dyr og ændrede sig fra at have en lille hov på hver tå til at have tre små hove på hvert ben. Og derefter udviklede de sig forskelligt alt efter hvor på jorden de kom. Man har bla fundet hesteskeletter sammen med mammutter i Sibirien. Hvilken gangart denne tretåede hest havde her, ved vi intet om, men der er fundet spor af en tøltende tretået hest ved Tanganyikasøen i Afrika som er knapt 4 millioner gamle. I øvrigt kan også både æsler, halvæsler og zebraer gå lateralt, og de har den samme oprindelige afstamning.

Tamhesten

Det er altså levevilkårene som har skabt de heste vi har i dag. Klima, landskab, bevoksning og fødemuligheder har påvirket hestene forskelligt. Det er jo let at forstå hvorfor heste opvokset på tørre, magre sletter, i bjerge, skove eller sumpområder bliver forskellige. Det har påvirket både størrelse, hårvækst, knoglebygning og gangarter foruden hestens karakter og reaktioner. Da heste altid har været et byttedyr, har det været naturligt for dem at udvikle sig til flokdyr.

Heste har haft stor betydning for menneskene, først som byttedyr som man jagede for kødets skyld, og efter at heste blev tæmmet for mere end 5.000 år siden til arbejde og transport. Det er udviklingen i disse år som for alvor har skabt og bevaret de hesteracer og typer vi har i dag.

Hestens valg af gangart

Og her kommer vi frem til den vigtigste årsag til at mange hesteracer går lateralt (tølt eller pas) og andre trav i mellemtempo. Hesten vil normalt selv vælge den gangart hvor den bruger færrest kræfter. Undtaget herfra er, hvis den skal vise hvor flot den er overfor andre heste. Valg af gangart afhænger både af terræn og jordbundens beskaffenhed, og også i høj grad at menneskene har haft brug for flere gangarter alt efter hvad hesten skulle bruges til. Hvis man skulle ride lange distancer, har det spillet en rolle, at hesten var stærk og udholdende, og rytterens bekvemmelighed har også været vigtig. Derfor har de laterale gangarter uden for meget svæv blevet udviklet alle steder med store afstande og dårlige eller ingen veje. Til kørsel og det meste arbejde er trav en mere velegnet gangart.

Efter at mennesket tæmmede hesten, er avl af heste gradvis blevet mere målrettet og mængden af heste er vokset på grund af behovet, og fordi hesten ikke selv behøvede at vandre rundt for at lede efter føde, men fik foderet serveret. Årsagen til at så mange af de kendte europæiske hesteracer ikke går lateralt er, at der ikke har været brug for disse gangarter mere. Som eksempel kan nævnes netop nordbaggen eller fjordhesten, som i Norge praktisk talt kun har været brugt som træk – eller pakhest fordi Vestnorges terræn ikke er velegnet til ridning.

Encyclopedia of Horse Breeds

I den store ” Encyclopedia of Horse Breeds” af forfatteren Bonnie L. Hendricks udgivet af University of Oklahoma Press hvor henimod 300 hesteracer fra hele verden er beskrevet, finder man laterale gangarter nævnt i racebeskrivelsen på mere end 65 hesteracer. Blandt disse findes selvfølgelig den islandske hest. Men hvorfor er disse og mange andre hesteracer i stand til at gå tølt og pas medens andre racer udelukkende går trav i mellemtempo? Genetisk er der stor sammenhæng mellem pas og tølt, og de fleste hesteracer med laterale gangarter har problemer med at gå trav. Faktisk findes der kun få racer med alle fem gangarter i verden, herunder de islandske.

Hestens kryds

Som det bliver sagt, alle heste har samme antal knogler og muskler. Men årsagen til at islandske heste har tølt og pas er selvfølgelig, at menneskene har haft brug for disse gangarter gennem tiden.

En af de detaljer som indikerer at en hest har lateral gang, kan ses på hestens kryds. Knoglerne er de samme som på andre heste, men deres indbyrdes placering er ikke altid ens. De fleste hesteracer vi kender har et næsten vandret kryds med højtsiddende hale. Islandske heste har et mere skråt kryds, et hældende kryds hvor vinkelen mellem knoglerne i krydset er mere end 90 grader hvor andre heste normalt har en vinkel på netop 90 grader. Hvis vinkelen i krydset er 95 grader eller mere, kan hesten sandsynligvis tölte.

De fleste pasgængere, det vil sige heste der har svært ved at gå trav, har som oftest en vinkel på 100 grader eller mere. Der er lavet en lang række undersøgelser på Island af dette fænomen som den kendte hestefotograf og farvespecialist Friðtjófur þorkelsson har stået for. Heste som skal træde godt ind under sig, som fx dressurheste, har ofte et noget hældende kryds, medens spring – og jagtheste har et vandret kryds. Man kan altså dels bedømme hestens kryds med en vinkelmåler. Ser man på hestebilleder fra gamle dage eller fra andre dele af verden, kan man måske også skønne om hestens gangarter ved at vurdere krydsets hældning. Man kan også ofte se om benbevægelserne er laterale eller diagonale.

Island er et stort land og menneskene har siden vikingetiden boet spredt langs kysten. Helt op mod nittenhundredetallet var vejene få og usle, og praktisk talt alle mennesker var afhængige af rideheste. Selvfølgelig har de derfor avlet heste der var stærke, udholdende, bekvemme og arbejdsvillige. Det nyder vi godt af i dag.

Marit Jonsson

Hestens gangarter: Læs Marit Jonssons spændende artikel om hestens evolutionære udvikling og, hvorfor nogen heste gå pas og tølt og andre ikke.
  1. Forside
  2.  » 
  3. VIDENCENTER
  4.  » 
  5. AVL
  6.  » Gangarter: Hvorfor kan nogen heste gå pas og tølt og andre ikke?