Årsager

& forebyggelse

Arv

Miljø

Fodring

FORSIDE » Viden » Sundhed » Osteochondrose. En hestesygdom du skal kende

Osteochondrose (OCD) er en fejludvikling af brusk eller knogler i leddene, hvilket er grunden til, at det oftest er hos heste i vækst, det forekommer. Det er især hesteracerne, der har problemer med OCD, hvorimod det er et mindre problem hos de fleste ponyracer(1). I denne artikel belyses de væsentligste årsagsfaktorer som energi- og mineraltildeling samt motion.

Hvad er osteochondrose?

Osteochondrose (OCD) er en fejludvikling af brusk eller knogler i leddene, hvilket er grunden til, at det oftest er hos heste i vækst, det forekommer. Det er især hesteracerne, der har problemer med OCD, hvorimod det er et mindre problem hos de fleste ponyracer1. I denne artikel belyses de væsentligste årsagsfaktorer som energi- og mineraltildeling samt motion.

Der kan være forskellige muligheder for at udviklingen af brusk til knoglevæv kan gå galt, men uanset om den enten er forsinket, mangelfuld eller der sker en forstyrrelse af den voksende del af knoglerne, vil det i alle tilfælde kunne føre til ledmus hos den unge hest og dermed bevirke at bevægelsen af leddet bliver dårligere, samt af hævelse vil kunne forekomme.

En anden type af OCD kan opstår, fordi bruskvævet ikke forkalker på normal vis. Ved denne form for OCD vil hesten typisk blive alvorlig halt, men eventuelt først når hesten tages i brug i forbindelse med træning(2).

Osteochondrose hos føl

På baggrund af bla. en undersøgelse af Hollandske Varmblods føl, er det fundet, at der er en tendens til regression over tid af unormal led og knogler. Dette betyder altså af føl kan have tendens til begyndende udvikling af OCD, men at leddet kan vænne tilbage til normalt. Afhængigt af hvilket led det forekommer i, er der forskel på hvornår føllet, når aldersgrænsen hvor sandsynligheden falder, for at leddet/knoglen vænner tilbage til normal.

Forandringer i knæled forekommer mellem 3-4 måneders alderen, men forsvinder igen ved 8-12 måneders alderen i mange tilfælde, da de fleste læsioner er midlertidige. For haseleddet vil fejlene oftest forvinde indenfor de første 5 måneder af føllets liv, hvis dette ikke er tilfældet vil de udvikle sig til OCD i stedet for(3,4).

Årsagen til at en hest udvikler OCD kan enten være genetisk eller miljøbetinget eller en kombination heraf. Og det kan være svært at skelne hvad der er hvad.

Det er muligt at mindske risikoen for osteochondrose gennem selektiv avl, korrekt miljø og velafbalanceret fodring.

/ Dorte Rebbe

Nogle af faktorerne der kan øge risikoen for OCD kan påvirkes, hvorimod andre faktorer ikke kan. Studier har fx. vist, at der er større OCD-risiko for hingsteføl end for hoppeføl(5,6). Desuden har hestens alder ligeledes betydning for risikoen for at udvikle OCD(5).

Vejen til den OCD-frie hest

Det er muligt at mindske risikoen for OCD ad genetisk vej ved at vælge OCD-frie forældre til det kommende afkom. Når de først er valgt, bliver det de miljømæssige risikofaktorer, der bør fokuseres på. Her er der flere forskellige områder, hvor man kan optimere sit hestehold i forhold til at mindske risikoen for udvikling af OCD hos føl hhv. motion/træning samt energitildeling.

Det er vigtigt, at føl får tilstrækkeligt energi til at vokse. Men samtidigt er det også vigtigt, at de ikke får for meget energi, så de enten vokser meget hurtigt eller bliver overvægtige. Forsøg har vist, at føl som fodres med energitildeling på 120 % over behovet har større risiko for OCD.

Det høje energiindhold giver et højt niveau af insulin i blodet. Dette har en negativ påvirkning på de væksthormoner, der har betydning for dannelse af knogler. Et højt proteinindhold menes også at give øget risiko for OCD(4).

’Hestemineraler’

Det er især mineralerne kobber, zink, calcium og fosfor, der er fokus på i forbindelse med forebyggelse af udvikling af OCD. Det skyldes, af det især er disse mineraler, der har betydning for udvikling af sundt brusk og knogler.

Udover at det er vigtigt, at føl og drægtige hopper får tildelt den rette mængde af mineralerne, er det ligeledes vigtigt at forholdet mellem dem i er balance. Det skyldes af en overtildeling af et af mineralerne kan nedsætte optagelsen af de andre. Det er især forholdet mellem kobber og zink, samt forholdet mellem calcium og fosfor, som det er vigtigt, er i balance.

Nøgleord

Find mere om sundhed og sygdom i Webshoppen