Oldenborgracens historie

FORSIDE » VIDEN » Racer » Oldenborgracens historie

Oldenborgracens historie

Oldenborgerhesten stammer fra Nordtyskland, hvor den er opkaldt efter Grev Anton af Oldenburg som levede i 1600-tallet. Han var en ambitiøs hesteavler, som ville fremavle en kraftig hest, der egnede sig godt til kørsel med hestevogn.

I starten blev grundlaget for oldenborgeravlen lagt ved at frisere blev brugt sammen med halvblodshesten Kranich. Bestanden af friesere blev desuden tilført racer som berber, spanske heste, neapolitaner og engelske halvblodsheste. Fuldblod blev tilført i 1800-tallet, sammen med den gamle engelske varmblodsrace Cleveland Bay, samt hannoveraner og heste af fransk normanner afstamning. Ud af dette avlsarbejde fremkom en solid høj kørehest.

Med tiden faldt efterspørgslen på store køreheste for der var brug for en mere alsidig landbrugshest. Efter krigen blev efterspørgslen igen en anden. Derfor blev mere fuldblod tilført oldenborgeren så en moderne ridehest fremkom.

I 1887 importerede hestehandler Kruse i Odense den første officielt kendte oldenborgerhingst til Danmark. I 1895 startede en dansk stambog og i 1906 blev der på Fyn stiftet den første regionale avlsforening. Den landsdækkende forening Dansk Oldenborg Avl blev stiftet i 1978.

Efter krigen blev hestenes arbejde overtaget af maskiner og hestene blev mere og mere brugt som rideheste til fritidssport. Engelsk fuldblod blev stadig tilført og oldenborgeren udviklede sig stadig mere og mere til en ridehest, men blev nu brugt til kørsel igen.

I dag er Danmark et af de få stedet i verden, hvor renavl af oldenborgheste foregår.

Find mere om emnet i Webshoppen