Horsemanship

Samværet med hesten bliver mere nuanceret og spændende når du forstår den

FORSIDE » VIDEN » Adfærd » Hesteforståelse er noget du skal ville

Umiddelbart synes der at være mange måder at kommunikere med heste på. Men en fællesnævner for de teknikker vi lærer om idag er, at de bygger på anvendelsen af kropssprog i kombination med forståelse for hestens adfærd. I USA kalder én sig for “hestehvisker”, en anden kalder sig “manden der lytter til heste”. En tredie taler om at “danse” med dem. Fælles for dem er – udover det grundlæggende i deres teknik og den professionelle markedsføring – at de er rutinerede hestefolk med mange års erfaring. Mennesker der ofte i starten af deres karriere har været mindre “finjusterede” i deres kommunikation med hesten, og først senere har “sat tingene i system”.

Hvad er horsemanship?

Horsemanship kan oversættes til det at have føling med hesten – at kunne forstå dens adfærd og have fornemmelse for dens behov. Mange hestefolk er i besiddelse af “horsemanship”, og nogle af dem giver også lektioner i det.

Monty Roberts

Monty Roberts karriere tager sin begyndelse på et meget tidligt tidspunkt i hans liv – han begyndte at ride, da han var to år! Hans far var galoptræner og tog meget voldsomme metoder i anvendelse. Det var en tid, hvor den slags metoder generelt var mere accepterede i væddeløbskredse, men det var ikke sådan den unge Monty ønskede at arbejde. Så han begyndte at eksperimentere og tilride heste på hans egen rolige måde – dog meget imod farens vilje.

Hans interesse for hestens adfærd førte ham allerede som 13-årig ud i Nevadas ørken, hvor han tilbragte måneder med at studere de vilde mustangers adfærd og hierarki. Den viden han fik dengang danner basis for den måde han arbejder på idag. Han fik en dybere indsigt i kommunikationen mellem heste – kropssproget han kalder Equus. Og han mener, at vi skylder hesten en undskyldning for al den vold vi har påført den gennem tusinder af år.

Som han fortæller i bogen, er det vigtigt at fastholde tanken om, at hesten ikke kan gøre noget forkert. At enhver bevægelse hesten tager – specielt unge heste – er under indflydelse af den person, der står overfor den. Vi skal forsøge at skabe et miljø, hvor hesten er mest modtagelig overfor at lære. Det er et miljø, hvor kropssproget er det helt essentielle. Vold er bandlyst. Hvis man presses til at markere positionen som “overhest” sker det meget blidt og uden at “du Skal”. Tværtimod fortæller man hesten med sit kropssprog, at den opholder sig i ens “råderum”, og at man gerne ser, at den gør sådan og sådan (i modsætning til Skal). Hesten skal afkræftes i sin frygt overfor mennesket, mennesket er en støtte som den kan have gavn af at være ven med.

Monty Roberts teknik anvendes primært i forbindelse med tilridning og korrektion af adfærd, og teknikken kan være et værdifuldt redskab. I bund og grund er det de samme tanker der ligger til grund for Klaus Hempflings teknik, selvom de præsenteres på en helt anden og mere omfattende måde. Hempfling arbejder – ligesom Roberts – med det forhold, at højt rangerende dyr udvikler et adfærdsrepertoire, en slags tegn hvormed de demonstrerer deres magt og kan styrke den på fredelig vis.

Fokus på hestens velfærd og håndtering kan på sigt bidrage til at give især yngre ryttere og hestefolk en bedre kommunikation og bedre fornemmelse for dens behov.

/ Dorte Rebbe

Klaus Hempfling

Hempflings baggrund som kommunikationsforsker og danser giver ham en anderledes indgangsvinkel til emnet. Han behandler både den generelle kommunikation med hesten, vores og hestens kropssprog og rideteknik. Hans bog er i modsætning til Monty Roberts fyldt med fotos med eksempler, som gør det nemmere at forstå. Fælles for dem begge er, at deres start med arbejdet med heste har været præget af vold mod hesten – i mere eller mindre udtalt grad. Forskellen mellem de to teknikker er bla., at Roberts teknik er mindre tidskrævende, hvor Hempfling tager udgangspunkt i, at man har ubegrænset tid til rådighed!

Vores måde at kommunikere med hesten på er generelt meget sløret i de første mange år med omgang med heste – der er “for mange signaler, for meget støj på linjen”. Vi foretager os nogle ting med hesten, får en reaktion uden egentlig at vide hvorfor vi får netop den reaktion. For nogen forbliver kommunikationen sløret og unuanceret. Andre derimod er åbne overfor eller evner en finjustering af kommunikationen – der bliver “ryddet op” i signalerne. Og vi bliver langsomt bevidste om vores kropssprog og dets betydning for hestens reaktioner.

Vil man virkelig til dybden i dette mene, er der ingen smuthuller! Det kræver tid – masser af tid – tid som kun de færreste af os har til rådighed. Men er viljen der, kan vi nå et stykke vej. Et af de mest spændende aspekter omkring hesten er, at vi aldrig bliver færdiguddannede – heller ikke selvom vi “nøjes” med kommunikation med hesten fra jorden og udelader rideteknikken.

Med den relativt knappe tid der er til rådighed med den travle hverdag mange har, er det vigtigt at kunne bruge tiden rigtigt. Derfor må vi være kritiske mht. hvilke teknikker vi bruger tiden på og kvaliteten af dem. Det svære for mange der underviser i disse teknikker er at forklare præcist hvad det er de gør – og på hvilken måde det påvirker den enkelte hest. Og det er vigtigt, når man som kursusdeltager skal “have noget med hjem”.

Man kan altid diskutere nuancerne i de forskellige teknikker – hvorvidt der skal danses eller hviskes. Men jeg tror, at fokus på hestens velfærd og håndtering af dem på sigt kan bidrage til at give især yngre ryttere og hestefolk en bedre kommunikation med hesten og en bedre fornemmelse for dens adfærd og behov. Når flere og flere får interesse for hesten i vores tekniske verden, er det måske, fordi vores personlighed og kropssprog styrkes, når vi er sammen med hesten. Hvis vi selv får øjnene op for det og vil det.

Find mere om emnet i Webshoppen