Mavesår er ikke fundet hos heste, der udelukkende går på græs

Præstationsheste har størst risiko for mavesår

Korrekt fodring og management kan mindske risikoen

Mavesår hos heste er ikke så sjældent forekommende, som mange umiddelbart vil tro. De senere års forskning har vist, at særlig præstationsheste er udsat for mavesår. Korrekt fodring og management kan mindske risikoen for, at hesten udvikler mavesår. Mavesår synes at være et menneskeskabt problem, for mavesår er ikke fundet hos heste, der udelukkende går på græs.

Forskere begyndte allerede i starten af 1980’erne at interessere sig for “halsbrand” og mavesår hos heste. I en af de første undersøgelser udført af Hammond et al. i 1986 indgik 195 aflivede væddeløbsheste fra Hong Kong. Deres maver blev undersøgt, og man fandt, at 80% af de heste der på aflivningstidspunktet var i aktiv træning havde mavesår. Af de væddeløbsheste som havde været ude af træning i mindst en måned havde 52% mavesår.

Nyere amerikanske undersøgelser viser, at præstationsheste ofte har mavesår: En anden forskergruppe Murray et al. undersøgte i 1989 maver fra 187 heste i alderen fra 1-24 år. De 87 af de 187 heste havde kliniske problemer med kronisk, tilbagevendende kolik, nedsat trivsel eller kronisk diarré. De andre 100 heste havde ingen kliniske tegn på problemer i fordøjelsessystemet. Hele 92% af hestene med kliniske symptomer havde mavesår. Og hvad var mere overraskende: 52% af hestene uden kliniske symptomer havde mavesår.

Andre nyere undersøgelser underbygger disse resultater. 80-90% af væddeløbshestene i undersøgelserne havde mavesår. Murray et al. (1989) fandt mavesår hos 87% af væddeløbsheste i træning og hos 59% af ikke-væddeløbsheste!

 

Årsager til mavesår hos heste

De fleste mavesår er lokaliseret i den kirtelløse del øverst i maven. De kan bedst sammenlignes med halsbrand, som vi kender det. Hos mennesker kan mavesår opstå pga. en bakterie Heliobacter Pylori, men det synes ikke at være tilfældet hos heste.

Der synes at være flere årsager til udviklingen af mavesår. Cellerne i den øverste del af maven har ikke noget naturligt forsvar mod mavesyre og enzymer. Men base fra spyttet er med til at beskytte disse celler. Producerer hesten ikke spyt i tilstrækkelige mængder, bliver de øvre celler mere udsat for den “kradse” påvirkning fra syrer og enzymer.

Gennem evolutionen er hesten tilpasset til kontinuerlig indtagelse af grovfoder. Måltider med store mængder korn og/eller længere perioder med faste medfører et overskud af mavesyre og en nedsat spytproduktion. Heste udskiller konstant mavesyre dvs. også udenfor fodringstidspunkterne. Murray fandt, at der er meget surt i en hestemave, pH er 2,0 eller lavere.

Tabel 1

Forsøg med heste der enten har fri adgang til timote hø eller faster (Murray & Schusser, 1989)
Fodring                   Ph i maven
Fri adgang til hø    3,1
Faste                      1,5

Symptomer på mavesår ses, når hesten…

– taber sig nemt i vægt
– ‘piller’ i foderet og æder meget langsomt
– har nedsat ædelyst
– er tilbøjelig til at få kolik
– skærer tænder
– er irritabel ved udfodring
– er modløs/depressiv.

/ Dorte Rebbe

Tabel 1 viser resultatet af et forsøg, hvor man hhv. fastede hestene eller gav dem fri adgang til hø. Tabellen viser, at surhedsgraden i maven falder drastisk i perioder med faste.

En stor spytproduktion er vigtig, fordi spyttets indhold af bikarbonat, som er en base, virker neutraliserende på mavesyren. Når pH i maven er højere hos heste fodret med grovfoder skyldes det bla. tygningen som stimulerer spytproduktionen. En tysk forsker, professor Meyer, målte spytproduktionen hos heste der hhv. blev fodret med hø, frisk græs eller korn.

Tabel 2 viser resultatet af forsøget. Når hestene blev fodret med hø eller frisk græs producerede de 400-480 gram spyt pr. 100 g indtaget tørstof. Når de blev fodret med korn, producerede de kun ca. den halve mængde spyt.

Korn og pelleteret foder stimulerer produktionen af hormonet gastrin, som igen styrer produktionen af mavesyre. Jo mere gastrin, desto mere mavesyre. Når der fodres med hø alene påvirkes gastrinproduktionen væsentligt mindre og spytproduktionen væsentlig mere, end hvis der fodres med korn eller pelleteret foder, eller hvis hesten fastes.

Tabel 2

Forsøg med heste der hhv. blev fodret med hø, frisk græs eller korn (Meyer, 1985)
Fodring                      Spytproduktion, g/100 g tørstof
Hø eller frisk græs    400-480
Korn                           206

Undersøgelser viser, at heste der har øget risiko for at udvikle mavesår, er heste der
– ikke er i mental balance
– nemt bliver stressede
– ofte skal præstere
– ofte bliver transporteret
– har nedsat ædelyst
– får for lidt grovfoder
– får meget korn
– har tilbagevendende fordøjelsesproblemer f.eks. kolik
– ikke kommer på fold
– mangler social kontakt
– skal have boksro længere tid pga. skade.

Find mere om emnet i Webshoppen