Vil du dyrke jorden og holde husdyr på dit deltidslandbrug?

Få en kort introduktion til driftsøkonomi

FORSIDE » VIDEN » Landboliv » Deltidslandbrug. Hvordan vil du drive dit deltidslandbrug?

Vil du dyrke markerne og holde dyr på dit deltidslandbrug? Få en kort introduktion til driftsøkonomiske sammenhænge i planteavl og husdyrbrug.

De fleste voksne beboere på deltidslandbrug er fuldtidsbeskæftigede som lønmodtagere. Derfor skal den produktion som vælges på ejendommen afpasses til et minimalt tidsforbrug. I bør også vælge en produktion, som er tidsmæssigt fleksibel – hvor det ikke er påkrævet, at alle ting løses indenfor samme dag, men hvor opgaverne f.eks. kan vente til weekenden.

For deltidslandmanden er det ofte glæden ved at dyrke jorden selv, producere sine egne fødevarer og arbejde med dyr, der er vigtigere end økonomien.

I det følgende gives en kort introduktion til de driftsøkonomiske sammenhænge i enkelte produktioner.

Planteavl

Planteavlen er grundlag for alt landbrug. En almindelig sammensætning af afgrøder (kaldet sædskifte) er korn, ærter og raps, der normalt vil give et arbejdsforbrug på 10 til 25 timer pr. ha pr. år alt efter maskinpark og brug af maskinstation. En ha er på 10.000 m2, hvilket svarer til 1,8 tønder land. Nedenfor er vist et typisk dækningsbidrag for 1 ha hvede.

Dækningsbidraget

Dækningsbidraget er bruttoudbyttet fratrukket de variable omkostninger. Beløbet skal bruges til at betale for maskiner, arbejde og forrente den investerede kapital.

Det er vanskeligt at få et økonomisk overskud i markbruget, selvom dækningsbidraget fx er 7.500 kr. pr. ha. Det kan lade sig gøre, hvis sædskiftet er rigtigt, og maskinomkostningerne holdes nede.

Der kan være store variationer i dækningsbidraget fra år til år. Variationerne kan skyldes vejret og priserne. En lige så væsentlig del af variationerne skyldes landmandens driftsledelse. Desuden kan der være store variationer indenfor det samme høstår. Dette kan skyldes naturlige forskelle i beliggenhed og jordens dyrkningsværdi (jordbonitet). Det vil derfor være hensigtsmæssigt, når der lægges budget at forvente lave dækningsbidrag. Det er jo i opstarten, der betales “lærepenge”.

Rationel og simpelt sædskifte

Sats på få afgrøder i sædskiftet og sikre afgrøder. I skal ikke gå efter den store gevinst ved afgrøder som frø, grøntsager eller andre højværdiafgrøder. Det er både relevant og nødvendigt at have en planteavlskonsulent med som sparringspartner, når I planlægger afgrøder.

Maskinomkostningerne skal holdes nede

Hvis I dyrker jorden med egne maskiner, skal de afpasses markbrugets størrelse. Derudover er der mange muligheder i nabosamarbejde for at minimere omkostningerne.

 

For deltidslandmanden er det ofte glæden ved at dyrke jorden selv, producere sine egne fødevarer og arbejde med dyr, der er vigtigere end økonomien.

Hvis jeres maskinomkostninger er over 3.500-4.000 kr. pr. ha kan en pasningsaftale med en større planteavler eller en maskinstation være en brugbar løsning. De 3.500-4.000 kr. pr. ha skal rumme vedligeholdelse, forsikring, afskrivning og forrentning af maskinparken.

Selv drive jorden eller bortforpagte?

Forpagtningsafgiften afhænger meget af, hvor ejendommen ligger. Er der store husdyrproducenter som naboer, eller er kombinationen af fjernbraklægning og interesse for jagt en mulighed? Er marken i eet stykke eller er det mange små stykker?

En typisk forpagtningsafgift er fra 2.500-4.500 kr. pr. ha afhængigt af efterspørgsel. I vores eksempel gav dækningsbidraget ca. 7.500 kr. før maskinomkostninger. I det tilfælde må maskinomkostningerne således ikke overstige 3.000-5.000 kr., før bortforpagtning er en mere rentabel løsning. Drøft det med økonomikonsulenten. Der kan også være skattemæssige konsekvenser, som skal tages med i denne vurdering.

Husdyrhold

Glæden ved at holde husdyr er ofte stor for både børn og voksne. Valg af husdyr på deltidslandbrug skal derfor ikke alene vælges ud fra en økonomisk betragtning. Hvis I f.eks. vælger kødkvæg, er mulighederne store for valg af race – der findes ca. 18 forskellige racer at vælge imellem. Afgørende for racevalg kan være størrelse, farve, temperament, hårdførhed, kalvedødelighed og tilvækst.

Investering i kødkvæg ligger tit i niveauet 8.000-12.000 kr. pr. ko med en nyfødt kalv ved siden. Dækningsbidraget i kødkvægsbesætninger kan variere meget afhængig af bl.a. driftsledelse, produktionsform, præmier, kødpriser og foderomkostninger. Dækningsbidraget i f.eks. en ammeko + opdræt i krydsningsproduktion kan være i størrelsesorden 500 kr. Derfor må valget af f.eks. kødkvægsbesætning ikke vælges ud fra en økonomisk betragtning alene, fordi de økonomiske resultater ikke står mål med arbejdsindsats og investeringen.

Forfatter: Peter Hansen, økonomikonsulent

Find mere om emnet i Webshoppen