Hestebøger, film mm.
       Bøger om landboliv
       Tasker og sager
 
       Nyt fra leverandører
       Hestefagbogen
       Grovfodermarked
       Ejendomsmarked
       Events
 
       Nyhedsmail
       Videnscenter
       Seminarer
 
       Hotline
       Konsulentbesøg
       Foderplaner
       Grovfoderanalyser
 
       Online markedsføring
       Rådgivning
       Produktudvikling
 
       Kontakt os
       Profil
       Referencer
       Handelsvilkår
       Copyright
       Sponsorat
       Welcome
   
 
Videnscenter  Ryttere, trænere & beridere:
 

Hvilke sporer skal jeg vælge og hvornår?


27/2/2017

Hej Brevkasse

Jeg er i tvivl om, hvilke sporer jeg skal vælge? Hvilke er blide mod hesten og hvilke sporer er hårde ved hesten? Kan du forklare mig lidt om de forskellige typer, f.eks hjulsporer, knopsporer, lange og korte sporer?

Med venlig hilsen
Kristina

Fra: Kristina Frandsen

 

Svar

Hej Kristina

Svært at vælge sporer

Jeg kan godt forstå, at du er i tvivl om, hvilke sporer du skal vælge. Der er utrolig mange forskellige slags. Jeg skal forsøge at forklare dig, hvad jeg selv gør. Det er jo det samme, som jeg foreslår mine ryttere at gøre.

Når mine ungheste bliver redet til, rider jeg dem uden sporer. Jeg har fra jorden lært dem at reagere på min stemme, så de kan kommandoerne til skridt, trav, galop og parade. Siddende på hesten lærer jeg dem at gå frem ved at bruge kommandoen fra jorden og samtidig presser jeg med læggen. I løbet af kort tid reagerer hesten, når jeg presser med læggen alene. Det er en rigtig god fornemmelse, når hesten reagerer på skjulte hjælpere.

Unghesteklassen

Som beskrevet fortsætter jeg med at ride hesten. Jeg har aldrig sporer på i unghesteklasserne, men når hesten bliver fem år, finder jeg et par korte sporer, da Dansk Rideforbund kræver, at der bliver startet med sporer på dette tidspunkt.

Nogle af mine ryttere vælger at ride med sporer hele tiden efterfølgende; andre vælger kun at tage dem på, når de starter. Det er en smagssag. Jeg vælger personligt kun at ride med sporer, når jeg skal starte eller på heste, som mine ryttere har vænnet til at gå med sporer.

Lidt teori om sporer

Sporen bør aldrig bruges, før hestens grunduddannelse er på plads, og kun når du vil understøtte den fremaddrivende hjælp.

Anvendelse af sporen er den sidste reserve af fremaddrivende hjælpere, og reserver bør du ikke ødsle med.

Sporen trykkes ind mod hestens krop ved samtidig forstærket brug af schenklen og føres straks tilbage i det normale schenkelleje, når hesten har reageret på sporen ved at accelerere. Sporen må aldrig bruges stødende som hjælp, da den så ikke længere er en hjælp, men en straf. Ligesom sporen heller ikke må blive siddende inde i hestens side længere end en brøkdel af et sekund.

Sporetyper

Brugen af de forskellige sporetyper er et valg hver enkelt rytter tager med deres træner. De korteste stumpsporer er selvfølgelig de blideste. Hvis rytteren er meget langbenet i forhold til hesten, kan rytteren vælge nogle sporer, der går lidt opad eller som er betydelig længere. Hjulsporer ses oftest brugt til sløve heste, da nogle mener, at hestene bliver mere fremadgående ved hjælp af disse.

Vær varsom med sporerme

Du kan i mine øjne ikke være forsigtig nok med for meget sporehjælp. Hesten bliver meget let ufølsom, og rytteren er dermed i gang med at skulle bruge kraftigere og kraftigere hjælp.
I værste fald kan det ende med store bevægelser fra rytterens side, når sporen benyttes. En brug, der ikke sjældent fører til at hesten svirper med halen samt reagerer med uro.

Håber du kan bruge dette.

Mvh. Sanne

Besvaret af: Sanne Olafsson, berider og træner

 

 
 

0

    
 
 

Søg

KATEGORI

SØGEORD

SORTERING

 

Videnscentret © gi’r svar på det meste!
Gratis Nyhedsmail med faglig viden © Sponsoreret af HorseConsult!

Er du leverandør til hestefolket eller hesteholder?
Nyhedsbrev



Produkter fra Webshoppen >>>

Fra mine hænder til dine, Monty Roberts (no) / bog
Klikkertræning af heste - Nøglen til motivation og tillid / bog
Ridning med TTEAM: Basislektioner i problemløsning / dvd
Buck Brannaman Clinics 3-4 / dvd
Få et livslangt venskab med heste, Pignon & Delgado / bog
Agility for heste / bog
Frihedsdressur med heste; en kunstart / bog
Monty’s erindringer. Tag med Monty Roberts tilbage i tiden / dvd
Hvad enhver hest bør vide / bog
Tillidsfuld springning med Linda Parelli / dvd
HorseConsult
Skovhøj, Ingelstrupvej 5
DK-4682 Tureby
(+45) 93 86 86 92 | post@horseconsult.com

VILKÅR  |  SITEMAP