Hestebøger, film mm.
       Bøger om landboliv
       Tasker og sager
 
       Nyt fra leverandører
       Hestefagbogen
       Grovfodermarked
       Ejendomsmarked
       Events
 
       Nyhedsmail
       Videnscenter
       Seminarer
 
       Hotline
       Konsulentbesøg
       Foderplaner
       Grovfoderanalyser
 
       Online markedsføring
       Rådgivning
       Produktudvikling
 
       Kontakt os
       Profil
       Referencer
       Handelsvilkår
       Copyright
       Sponsorat
       Welcome
   
 
Videnscenter Adfærd, grundtræning & indlæring: 'Problemheste'
 

LDR (low-deep-round) giver hesten mest ubehag sammenlignet med andre hoved- og halspositioner

En tysk undersøgelse har afdækket, at heste der forholdes og har næseryggen bag lodret viser flere tegn på ubehag end heste med ’normal’ hoved- og halsposition. Ubehaget viste sig som åben mund, tungerækken, urolige ører, hovedkast, halepisken, modstand mod tøjlerne og ’grynten’. LDR (low-deep-round) gav tydeligt mest ubehag.
Redaktionel bemærkning: Finder du forskningsresultatet ’ufattelig logisk’, så er det fordi Du formår at tolke hestes adfærd. Men det er ikke lige logisk for alle, ellers ville teknikkerne ikke være så udbredte, som de er. Derfor er forskning som den, du kan læse om her så vigtig. Den synliggør, hvordan hestene påvirkes af det, vi gør ved dem.



Spørgsmålet om hvorvidt hoved- og og halsposition tilfører hesten ubehag har modtaget en masse opmærksomhed, men ingen har spurgt hesten. Derfor har en gruppe forskere undersøgt, om hestens holdning under ridning påvirker dens adfærd.

Forskerne tolkede på hestenes adfærd ved at studere hestenes kropssprog, mens deres hoved og hals blev holdt i forskellige positioner. Forsøgets konklusion er, at heste der forholdes og har næseryggen bag lodret viser flere tegn på ubehag end heste med ’normal’ hoved- og halsposition, siger Kathrin Kienapfel, MSc, forsker ved Ruhr-universitetet i Bochum. Hun præsenterede forskningsresultaterne på International Society for Equitation Science konference i 2012.

Mange tegn på ubehag hos hestene

Kienapfel og hendes kolleger observerede adfærden hos 85 heste i forskellige hoved- og halspositioner med næsen foran eller bag lodret. De 25 af hestene havde grime på og fik hoved og hals sat i syv forskellige positioner hhv.
  • Afslappet, ’normal’
  • ’Hovedet ned til jorden’ via fodring
  • Fremadrettet stræk
  • ’Samlet’ med hovedet op og tilbage, men stadig næseryggen foran lodret
  • ’Anstillet’, hvor hovedet var løftet og næseryggen lodret
  • ’Høj’, hvor hestens hoved var løftet op, og
  • ’Lav, dyb, og rund’ (LDR, low-deep-round), hvor hovedet var lav og bag den lodrette.

Hestene var vænnet til alle de positioner, der blev anvendt i undersøgelsen. Som kontrol brugte de hestens naturlige positioner ’Afslappet, normal’ og ’Hovedet ned til jorden’.

Holdet evaluerede de andre 60 heste i en konkurrencesituation, hvor rytterne var uvidende om undersøgelsen. Tredive af hestene blev redet med næseryggen foran lodret, og de andre 30 blev redet med næseryggen bag lodret.

Forskerne kiggede efter tegn på ubehag i hestenes kropssprog herunder åben mund, tungerækken, urolige ører, hovedkast, halepisken, modstand mod tøjlerne og ’grynten’.

 LDR (low-deep-round) som det ser ud i praksis.


LDR (low-deep-round) gav tydeligt mest ubehag

Af de forskellige tegn på ubehag forekom næsten halvdelen af alle tilfældene i positionen kendt som LDR (low-deep-round). Mere end en tredjedel forekom i den anstillede position med næseryggen i lodret, og 11% af ubehag forekom i positionen ’Samlet’.

Hos de redne heste var forskellene i ubehag endnu mere tydelige, når forskerne sammenlignede positioner foran og bag lodret. Næsten 90 % af de observerede symptomer på ubehag forekom hos hestene redet bag lodret linje.

Forsøget viste, at der var forskelle mellem de redne og stående heste ift., hvilke tegn på ubehag de viste. For eksempel viste de 30 redne heste hele 225 tilfælde af halepisken gennem observationsperioden. Hos de stående heste var der kun ét tilfælde, hvor halepisken forekom hos en hest i ’Anstillet’ position.

Kienapfel udtaler: ’Vi er fuldt ud klar over, at det ikke er hoved- og halspositionen alene, der definerer, hvordan hestene føler’. Men forsøget har vist, at hoved- og halsposition er en statistisk betydelig faktor for, om hesten føler ubehag under ridning.’

Forfatter: Redaktionen - HorseConsult®
 
 

0

    
 
 

Søg

KATEGORI

SØGEORD

SORTERING

 

Videnscentret © gi’r svar på det meste!
Gratis Nyhedsmail med faglig viden © Sponsoreret af HorseConsult!

Er du leverandør til hestefolket eller hesteholder?
Nyhedsbrev



Produkter fra Webshoppen >>>

Dressur som du aldrig har set den før; biomekanik og træning, Jim Masterson / sæt á 2 dvd
The Horse Seeks Me; Min vej til at forstå hestes kropssprog, Klaus Hempfling / bog
En god hest har aldrig en forkert farve, Mark Rashid / bog
Globetrotting: På jagt efter hestetræningens hemmeligheder / bog
Hjælpemidler – brug dem rigtigt / hæfte 49 (uk)
Sådan bliver hesten din bedste ven / bog
Fang hesten - på den nemme måde, Kelly Marks (uk) / hæfte
Problemhesten, Ulrik Schramm / bog
Sådan forstår du hestens adfærd / bog
Hesteforståelse og horsemanship, Linda Weritz / bog
HorseConsult
Skovhøj, Ingelstrupvej 5
DK-4682 Tureby
(+45) 93 86 86 92 | post@horseconsult.com

VILKÅR  |  SITEMAP