Hestebøger, film mm.
       Bøger om landboliv
       Tasker og sager
 
       Nyt fra leverandører
       Hestefagbogen
       Grovfodermarked
       Ejendomsmarked
       Events
 
       Nyhedsmail
       Videnscenter
       Seminarer
 
       Hotline
       Konsulentbesøg
       Foderplaner
       Grovfoderanalyser
 
       Online markedsføring
       Rådgivning
       Produktudvikling
 
       Kontakt os
       Profil
       Referencer
       Handelsvilkår
       Copyright
       Sponsorat
       Welcome
   
 
Videnscenter Adfærd, grundtræning & indlæring: Horsemanship & hesteforståelse
 

Rideterapi - og vores forhold til heste, 1

Vores fysiske formåen rækker ikke til at kontrollere den, hvis den ikke selv vil. Kontrollen med hesten ligger i den følelsesmæssige kontakt, og ikke i den fysiske styrke. Dette aspekt bruges aktivt i rideterapi. Læs her om baggrunden for rideterapi og hvordan den bruges.
Ønsker du mere info om rideterapi, så klik her for at se bøger og film om rideterapi.

Heste og ridning

Gennem mange år har det været en ret almindelig antagelse, at ridning og omgang med heste er en sund og udviklende aktivitet for børn og for den sags skyld også voksne. Efterhånden har det udviklet sig til en egentlig sportsgren og fritidsaktivitet. At have en hest derhjemme som kæledyr er de færrestae forundt. Det er flyttet ind på rideskoler, hestepensioner m.v., og kontakten og omgangen med hestene er således til dels blevet lidt mere fremmedgjort. Ridningen er også på den måde blevet mere resultat orienteret i form af ridestævner og andre konkurrencer. Den egentlige omgang med, og kontakt med hesten, har måske ikke helt den primære plads og opmærksomhed, som den har i forholdet til mange andre dyr. Dog tror jeg, at alle som har med heste at gøre, er helt klar over, hvor meget kontakten med hesten betyder, også i ridesammenhæng.

Ridning adskiller sig grundlæggende fra andre sportsaktiviteter ved det faktum, at aktiviteten indbefatter et andet levende væsen, end den udøvende person. Ridningen opfattes af mange som en solosport, - til forskel fra holdsport. Det er selvfølgelig også til en vis grad rigtigt, men alligevel skal man være opmærksom på, at netop kontakten og samspillet mellem hest og rytter, er af helt afgørende betydning, - også i konkurrencesammenhæng. I det efterfølgende vil jeg primært beskæftige mig netop med forholdet mellem hest og menneske, og ikke så meget med ridningens betydning, set som sportsaktivitet.

Følelsesmæssige problemer

Sammenfattende for personer med psykiske lidelser, misbrugsproblemer, depressioner m.v., kan man sige, at de på en eller anden måde har følelsesmæssige problemer. I alle de sammenhænge, hvor ovennævnte problemer kommer til udtryk, har disse mennesker ikke evnet eller formået, på en konstruktiv måde, at forholde sig til deres eget følelsesliv.

Vi ved alle, at de følelsesmæssige relationer mellem mennesker kan være meget komplicerede. Relationer mellem mennesker er ofte fyldt med forventninger, fordomme, komplekser og bindinger. Følelsesmæssige forhold kan være så svære at håndtere, og efterlade så store sår på sjælen, at de på sigt kan vise sig direkte invaliderende.
I en af de sammenhænge, hvor bl.a. børn har rig mulighed for at leve deres følelsesmæssige liv på en sund måde, er i deres forhold til dyr. Samvær og kontakt med et eller flere dyr, kan påvirke den følelsesmæssige udvikling meget positivt. – Hvis vi ser bort fra den moderne, industrialiserede landbrugs måde at holde dyr på, kan vi sige, at al direkte kontakt til dyr, bygger på en følelsesmæssig kontakt. Du kan ikke kontakte, eller have et forhold til et dyr, kun med udgangspunkt i rationelle, logiske tankestrukturer. Dyr appellerer til, og åbner op for følelserne. Man bliver "varm om hjertet" når man ser en hundehvalp. De fleste mennesker kan ikke skjule deres følelser, når de ser små dyrebørn, og hvem sætter sig ikke ned og kæler for en glad logrende hund, som komme én i møde ? Eller måske bliver man bange. Men i så fald er der jo stadigvæk tale om en følelsesmæssig kontakt. Angst kan være et vigtigt element i mange menneskers forhold til dyr. Tænk blot på edderkopper, slanger, mus, rotter m.v. I den sammenhæng er ingen i tvivl om, at der er stærke følelsesmæssige ting, som gør sig gældende i forholdet til disse dyr.

I et barns forhold til dyr, opleves naturligt, at alle følelser er tilladt. Man bliver her ikke mødt med forventninger eller skuffelser. Man kan elske et dyr over alt på jorden, ja prøve hele sit følelsesregister af i forholdet, for efterfølgende igen at blive mødt på en åben og naturlig måde. Den instinktive måde dyr fungerer og reagerer på, giver plads til det. Kun et dyr kan tillade at blive elsket og forkælet, og samtidig, uden at kny, acceptere at forelskelsen forsvinder til fordel for noget andet. Tænk f.eks. på alle de børn, som gennem barneårene har elsket deres kæledyr, for så senere at lade det afløse af en interesse i det modsatte køn. Den følelsesmæssige kontakt til kæledyret, og de følelsesmæssige erfaringer og oplevelser det har givet, spiller givetvis en rolle i efterfølgende følelsesmæssige forhold.

Både i forelskelsesforhold mennesker imellem, og i forholdet mellem forældre og børn, bliver kærlighed ofte forpligtende, og mødt med forventninger. – Når barnet vokser op, og har brug for at gøre sig fri, er det svært for forældrene ikke at opleve svigt. – Udsagn som: "Hvorfor ringer du aldrig hjem?" og "Hvornår ser vi dig igen ? - det er efterhånden sjælden du kommer…" er de fleste bekendte. For slet ikke at tale om den skuffelse og oplevelse af svigt vi bliver mødt med, når vores forelskelse i en person dør bort. Her udviser dyr en ganske anden adfærd. Ingen skuffelser, og ingen oplevelse af svigt. Dyret giver barnet lov til at udvikle sig, også selv om det indbefatter en svigtende interesse, som evt. ender med et brud, forstået som at dyret bliver afhændet. Dyr tillader, at barnets følelser ændres i takt med barnets naturlige udvikling.
Dyr er utrolig naturlige i deres kontakt til mennesker, og lader sig ikke påvirke af menneskets øjeblikkelige sindstilstand. – Dyret, hvad enten der er tale om en hund, en hest eller et andet dyr, møder dig hver gang med et "åbent sind". Er du i dårlig humør, lader dyret sig ikke mærke med det. Det kræver altid din øjeblikkelig kontakt og tilstedeværelse. Forsøg med hunde i arbejdet med ældre senil demente mennesker har vist, at den måde hunde påkalder sig opmærksomhed og tilstedeværelse på, kan gøre selv meget senile og demente mennesker i stand til at reagere på en sund og naturlig måde.

Følelsesmæssig kontrol

Manglende evne til følelsesmæssig kontakt og manglende kontrol i følelseslivet generelt, er grundlæggende for mennesker med såvel psykiske problemer som egentlige psykiske lidelser. Hos bl.a. personer med anoreksi og bulimi er den manglende følelsesmæssige kontrol en del af den direkte årsag til lidelsen. Følelsesmæssig kaos, manglende evne til at kontrollere følelserne, og manglende evne til at udtrykke dem, betyder at kontrollen forsøges lagt ud i noget uden for sig selv, her maden. – Lidt firkantet kan man sige, at det at kunne kontrollere sin mad, bliver en sikkerhed for, at ikke alt går i kaos. Efterhånden bliver kontrollen lagt over i vægten, som så kommer til at styre det liv, som man ikke selv oplever at have kontrol over.

Hesten

Hesten adskiller sig i kontaktform på flere områder fra andre dyr. Størrelsen og dens kræfter betyder bl.a., at man som menneske reelt ikke har mulighed for at holde og kontrollere den, hvis den ikke selv vil. Vores fysiske formåen strækker ikke til. Vi kan ikke alene bestemme over en hest med vore kræfter og vores vilje Og da slet ikke, hvis vi skal have den til at samarbejde, når vi rider på den. Hvis hesten ikke vil, har vi i det hele taget ingen mulighed for overhovedet at sidde på den. Hesten er i sin natur et flugtdyr. Det betyder, at en naturlig reaktion hos en hest som bliver bange er flugt. Til forskel fra f.eks. en hund, hvis naturlige adfærd er at angribe, hvis den bliver bange. Da vi ikke fysisk kan kontrollere hesten hvis den vil flygte, må kontrollen etableres på anden vis, nemlig gennem opbygningen af en god følelsesmæssig kontakt med den. Kontrollen med hesten ligger i den følelsesmæssige kontakt, og ikke i den fysiske styrke. Hesten må have tillid, og du må hele tiden være parat til på en følelsesmæssig måde, mere end på en fysisk måde, at respondere på hestens forskellige reaktioner.

Artiklen er skrevet af Kaj Björkman og fortsættes i 2. del om rideterapi.

Ønsker du mere info om rideterapi, så klik her for at se bøger og film om rideterapi.

 Rideterapi - og vores forhold til heste.



Forfatter: Kaj Björkman
 
 

0

    
 
 

Søg

KATEGORI

SØGEORD

SORTERING

 

Videnscentret © gi’r svar på det meste!
Gratis Nyhedsmail med faglig viden © Sponsoreret af HorseConsult!

Er du leverandør til hestefolket eller hesteholder?
Nyhedsbrev



Produkter fra Webshoppen >>>

Præstér bedre - kreative teknikker der motiverer din hest  (No) / bog
Buck Brannaman Clinics 1-2 / dvd
Ridning; hvordan hesten oplever dig som rytter / bog
Klikkertræning af heste. Den ultimative guide til klikkertræning, Ben Hart / bog
Holistisk ridning, Hans-Jürgen Neuhauser / dvd / TILBUD
Hvad heste fortæller. Om at høre, hjælpe og helbrede dem / brugt bog i god stand
Kommunikation med heste. Læring for livet, af Margrit Coates / bog
Træning af unghesten fra jorden - Del 1 Grundtræning, Fritz Stahlecker / dvd
Ungheste – fra føl til 5-årsalder / bog, 2. udgave
Leg med din hest. 100 træningslege med frihedsdressur / bog
HorseConsult
Skovhøj, Ingelstrupvej 5
DK-4682 Tureby
(+45) 93 86 86 92 | post@horseconsult.com

VILKÅR  |  SITEMAP