Hestebøger, film mm.
       Bøger om landboliv
       Tasker og sager
 
       Nyt fra leverandører
       Hestefagbogen
       Grovfodermarked
       Ejendomsmarked
       Events
 
       Nyhedsmail
       Videnscenter
       Seminarer
 
       Hotline
       Konsulentbesøg
       Foderplaner
       Grovfoderanalyser
 
       Online markedsføring
       Rådgivning
       Produktudvikling
 
       Kontakt os
       Profil
       Referencer
       Handelsvilkår
       Copyright
       Sponsorat
       Welcome
   
 
Videnscenter Køresport, kuske & hestevognskørsel: Køreteknik, brugskørsel & konkurrencekørsel
 

De Kongelige Stalde med heste og kareter i mere end 200 år

I Kongehuset anvendes de hestetrukne køretøjer i dag kun ved officielle begivenheder. Både vogne og heste kan opleves i De Kongelige Stalde ved Christiansborg Slot ved den daglige træning på Ridebaneanlægget og i Københavns bybillede.
De Kongelige Stalde på Christiansborg Slot i København har eksisteret i mere end 200 år. De Kongelige Stalde fungerede oprindeligt også som et stutteri, hvor man avlede heste af ædleste race til Kongehuset. Dels til brug ved fornøjelsesprægede aktiviteter som ridning og jagt, dels køreheste til forspand for de kongelige kareter. I 1789 kulminerede antallet af heste med 270 dyr.

I dag huser De Kongelige Stalde færre end 20 heste, som kun bruges til karetkørsel ved Kongehusets bryllupper og større officielle begivenheder såsom statsbesøg, nytårskure, ambassadørmodtagelser og bybesøg.

Blandt staldens 20 heste finder man otte hvide Kladruberheste. I ældre tider var hvidfødte heste meget sjældne og efterspurgte som paradeheste og til at trække de europæiske kongers og fyrsters kareter. Indavl betød imidlertid, at De Kongelige Staldes bestand af hvide heste var uddød i begyndelsen af 1900-tallet, og man måtte låne sig frem til en hvid hest, da Christian 10. skulle ride over Kongeågrænsen ved Sønderjyllands Genforening med Danmark i 1920. På opfordring fra Prinsgemalen besluttede man imidlertid i 1993, at der igen skulle være hvide heste i Den Kongelige Stald. Valget faldt på skimler af Kladruberracen, som ikke er hvidfødte, men med årene vokser sig ensartet hvide.

De Kongelige Stalde er stadig et arbejdende hus med en staldmester, livkusk, kusk og biløbere. Tidligere løb biløberne bogstaveligt talt ved siden af de forspændte heste som en ekstra sikkerhed og for at understrege, at det var betydningsfulde passagerer, der kom kørende. I dag sidder biløbere med på kareten. Staldens ansatte passer hestene, som altid rides eller køres mindst én time dagligt. Desuden gennemføres daglige karetture uden passagerer gennem Københavns gader for at træne hestene til at færdes i trafikken.

De Kongelige Stalde gennemgik i 2007- 2009 en gennemgribende renovering og modernisering, så de i dag fremstår tidssvarende og opfylder kravene i loven om dyrevelfærd.

 


Læs mere på kongehuset.dk.


Forfatter: Redaktionen - HorseConsult®
 
 

0

    
 
 

Søg

KATEGORI

SØGEORD

SORTERING

 

Videnscentret © gi’r svar på det meste!
Gratis Nyhedsmail med faglig viden © Sponsoreret af HorseConsult!

Er du leverandør til hestefolket eller hesteholder?
Nyhedsbrev



Produkter fra Webshoppen >>>

Spænd for og kør! 3 – Konkurrencekørsel / dvd
Spænd for og kør! 1 - 3 / dvd
Mere hestevognskørsel / hæfte 14
Lær at køre med hestevogn. Trin-for-trin guide til den uerfarne kusk, Walrond / bog
Konkurrencekørsel. Komplet guide til stævnekørsel / bog
Spænd for og kør! 1 - Træning af kørehesten / dvd
Lær hestevognskørsel / dvd
Konkurrencekørsel 1 – Grundtræning af heste og kusk / dvd / TILBUD
Konkurrencekørsel 3 - Avanceret træning for hest og kusk / dvd / TILBUD
Kørsel med hest og vogn / bog
HorseConsult
Skovhøj, Ingelstrupvej 5
DK-4682 Tureby
(+45) 93 86 86 92 | post@horseconsult.com

VILKÅR  |  SITEMAP