Hestebøger, film mm.
       Bøger om landboliv
       Tasker og sager
 
       Nyt fra leverandører
       Hestefagbogen
       Grovfodermarked
       Ejendomsmarked
       Events
 
       Nyhedsmail
       Videnscenter
       Seminarer
 
       Hotline
       Konsulentbesøg
       Foderplaner
       Grovfoderanalyser
 
       Online markedsføring
       Rådgivning
       Produktudvikling
 
       Kontakt os
       Profil
       Referencer
       Handelsvilkår
       Copyright
       Sponsorat
       Welcome
   
 
Videnscenter Aktuelt: Nyeste emner
 

Heste på græs. Ja, men hvornår er det bedst?

På trods af at heste er indrettet på fordøjelse af græs, så har hestes ’moderne, unaturlige livsstil’ med nye græstyper, for lidt motion og stofskifte-ubalancer givet hesteejere nye udfordringer. De senere år har vi hørt en række advarsler om kulhydrat inkl. fruktaner, stresset græs, metabolisk syndrom, risiko for forfangenhed og at græs tilsyneladende er et ’farligt foder’. I denne artikel belyses nogle af de væsentligste faktorer, som vi kender i dag.

Græsset kom under lup

For selvom mange heste stadig kan græsse ’ubegrænset’ uden at udvikle problemer, har visse grupper af heste og ponyer en tilsyneladende øget risiko for alvorlige stofskifteproblemer udløst af sukkerindholdet i det friske græs.

Hvad sker der i græsplanten?

Så hvad er det bedste tidspunkt at lade denne risikogruppe græsse? Fotosyntese påvirker græssets indhold af sukker. Græsplanterne producerer og lagrer sukkerarter i dagtimerne samtidig med at planten absorberer vand, sollys og kuldioxid. Disse lagrede sukkerarter anvendes som brændstof til plantevækst i løbet af natten. Derfor er sukkerniveauet højest sent på eftermiddagen og lavest i de meget tidlige morgentimer.

Det bedste tidspunkt for græsning ift. risiko for forfangenhed?

For heste der er særlig følsomme over for kulhydratniveauet i græs kan timerne føl kl. 10 være at foretrække (hvis der ikke har været nattefrost). Det lagrede sukker er nemlig blevet brugt og er endnu ikke blevet genopfyldt ved fotosyntese.

I perioden gennem dagen og den tidlige aften bør de særlig følsomme heste og ponyer ikke have lov til at græsse, fordi det er i denne periode, at sukkerlagrene fyldes op i planten. Derfor vil de relativt indtage mere sukker end i de tidlige morgentimer.

 

Kolde nætter kan øge risikoen for forfangenhed

Overgangen med nattefrost både før og efter vinteren kan øge risikoen for forfangenhed; men hvorfor? På relativt varme dage producerer græsset meget sukker, men når nætterne er kolde evt. med frostvejr sættes græssets vækst i stå. Derfor ophobes der meget sukker i græsset som omdannes til fruktaner. Det betyder, at hestene indtager en relativt større mængde og at risikoen for forfangenhed øges.

Pas på overvægtige heste

Har du en hest som går på græs, og er den samtidig overvægtig, har den øget risiko for forfangenhed. Så skal du være særlig opmærksom ift., hvor meget græs den indtager og hvornår på dagen.

Husk at overvægtige heste og ponyer er lange mere disponerede end heste på idealvægten. Så der er god grund til at øge træningsintensiteten, hvis du ikke kan slanke den ved at nedsætte energiindtaget.

Fede heste og ponyer har langt større risiko for forfangenhed. Nattefrost gør det kun værre. Husk også at få optimeret hestens foderplan af en agronom, så foderplanen passer til netop Din hest eller pony.

Aldrig garantier

Der er en lang række af andre faktorer der skal med i dine overvejelser. Har du en ekstremt følsom hest eller pony, er der ingen periode der bare er helt sikker. Årstid, nedbør, temperatur, stængellængde, græstyper og græsningstryk vil også påvirke sukkerniveauet i græsset.

En motionsfold, social kontakt, god kondition og lav-kulhydrat hø vil være med til at mindske risikoen.

Er du det mindste i tvivl, om hvad netop DU kan gøre for DIN hest eller pony, så kontakt vores hotline, få optimeret fodringen eller lavet en grovfoderanalyse.

 



Forfatter: Hestekonsulent, agronom Dorte Rebbe - HorseConsult®
 
 

0

    
 
 

Søg

KATEGORI

SØGEORD

SORTERING

 

Videnscentret © gi’r svar på det meste!
Gratis Nyhedsmail med faglig viden © Sponsoreret af HorseConsult!

Er du leverandør til hestefolket eller hesteholder?
Nyhedsbrev



Produkter fra Webshoppen >>>

Vejen til hestens hjerte – og dit eget / bog / Netop udgivet
Miniature-skolen. Træn din miniature til dens fulde potentiale / bog
Rygsæk, motiv: jagtridning / ruck-hunt
Taske med lynlåsluk, motiv: jagtridning / tote-hunt
Fitness for hest og rytter / bog
Rytterens fitnessprogram / bog
Bedre kropsbevidsthed / bog
Innovativ coaching for ryttere / bog
Rejsepung, motiv: ridesport / trwt-eqst
Rejsetaske, motiv: heste / trav-hor
HorseConsult
Skovhøj, Ingelstrupvej 5
DK-4682 Tureby
(+45) 93 86 86 92 | post@horseconsult.com

VILKÅR  |  SITEMAP