Hestebøger, film mm.
       Bøger om landboliv
       Tasker og sager
 
       Nyt fra leverandører
       Hestefagbogen
       Grovfodermarked
       Ejendomsmarked
       Events
 
       Nyhedsmail
       Videnscenter
       Seminarer
 
       Hotline
       Konsulentbesøg
       Foderplaner
       Grovfoderanalyser
 
       Online markedsføring
       Rådgivning
       Produktudvikling
 
       Kontakt os
       Profil
       Referencer
       Handelsvilkår
       Copyright
       Sponsorat
       Welcome
   
 
Videnscenter Aktuelt: Nyeste emner
 

’Hesteloven’, Lov om hold af heste §§ 1-37 med alle senere ændringer og hestekonsulentens bemærkninger

Lov om hold af heste – ’Hesteloven’ - trådte i kraft 1. januar 2008, hvor nogle paragraffer dog først træder i kraft i 2020. HorseConsults redaktion har indarbejdet de seneste ændringer, og Dorte Rebbe giver her et par faglige bemærkninger med på vejen. Lovstoffet bringes med forbehold for redaktionelle fejl og senere ændringer.
Hesteloven har været mange år undervejs og er revideret sidste gang den 28.02.2017. Lovændringen betyder ændringer i opbindingsperiode for gruppeopstaldede heste, loftshøjde, rumfang/indeklima, boksstørrelser, ophold i folingsboks, lys i stalden, antal heste på fold, adgang til foldophold og håndtering af visse heste.

På trods af de store mængder faglig dokumentation for hestes behov for social kontakt og fri bevægelse, så må heste fortsat holdes alene og er hverken sikret fri bevægelse eller social kontakt på fold.

Det er mangeårig praktisk erfaring og almindeligt kendt, at heste der kun kan røre sig lidt fx i små bokse nemmere får kolik. Derfor er der også fagligt belæg for at fortsætte med at anvende den boksestørrelse der oprindelig blev vedtaget, nemlig (2,0 x hestens stangmål)2. Især når heste ikke er sikret fri bevægelse alle ugens 7 dage, bør det sikres, at hesten som minimum kompenseres med tilstrækkelig bevægelsesfrihed de mange timer den opholder sig i boksen. Det er der heldigvis mange hestefolk, der ved og tager højde for. Husk i øvrigt at lovkravene kun er minimumskrav, du må altid – og meget gerne – tilbyde hestene større rammer end hvad loven kræver.

LOV OM HOLD AF HESTE

Kapitel 1
Anvendelsesområde, definitioner mv.


§ 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på ethvert hestehold.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på heste, som anvendes i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet.

Stk. 3. Justitsministeren kan i særlige tilfælde helt eller delvist undtage visse hestehold fra loven.

§ 2. I denne lov forstås ved:

1) Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse.
2) Stangmål: Afstanden fra jorden og til det højeste punkt på hestens manke.
3) Gruppeopstaldning: Opstaldning af flere heste uden adskillelse i samme rum.
4) Folingsboks: Særlig indrettet boks, hvor folingen finder sted.
5) Spiltov: Opstaldning i bås, hvor hesten står opbundet, oftest op mod en væg.
6) Fold: En udendørs indhegning.
7) Strukturfoder: Hø, halm (hvede, byg, havre, frøgræs), langt græs, ensilage og wrap.

§ 3. Reglerne i dyreværnsloven og regler, der udfærdiges med hjemmel i dyreværnsloven, finder desuden anvendelse på ethvert hestehold.

§ 4. Reglerne i denne lov er minimumskrav, der altid skal opfyldes, medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning.

Kapitel 2
Opstaldning


§ 5. Heste må ikke opstaldes i spiltov.

Stk. 2. Heste kan dog opbindes i op til to timer under tilsyn, såfremt formålet er at lære hesten at stå opbundet uden tilsyn.

Stk. 3. Heste, der har lært at stå opbundet uden tilsyn, kan opbindes uden tilsyn i op til to timer. Ved transport, stævner, dyrskuer mv. kan opbinding ske i længere tid.

Stk. 4. Heste, der gruppeopstaldes hele døgnet, og som har lært at stå opbundet uden tilsyn, kan ud over bestemmelsen i stk. 3 en gang i døgnet opbindes i op til 5 timer, hvis opbinding ud over 2 timer er nødvendig af sikkerhedsmæssige hensyn m.v.

Stk. 5. Stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, kan fraviges, hvis veterinære hensyn taler herfor.

Kapitel 3
Indretning af stald


§ 6. Loftshøjden i stalden skal være mindst hestens stangmål plus 75 cm i frihøjde over eventuel strøelse. For en hest med et stangmål på 1,85 m og derover kan loftshøjden dog være 2,60 m i frihøjde over eventuel strøelse.

Stk. 2. Kravet i stk. 1 kan fraviges i op til 15 pct. af stalden, hvor loftshøjden er lavere på grund af spærfødder, tværgående bjælker eller lignende konstruktioner, forudsat at hesten ikke derved kan komme til skade eller udsættes for væsentlig ulempe. Arealet med lavere loftshøjde som beskrevet i 1. pkt. må ikke overstige 15 pct. af den enkelte hests minimumsgulvareal, jf. §§ 7-9.

Stk. 3. Kravet i stk. 1 kan fraviges i op til 30 pct. af en stald med taghældning, forudsat at fravigelsen skyldes taghældningen og der ikke er spærfødder, tværgående bjælker eller lignende konstruktioner, der begrunder en fravigelse, jf. stk. 2. Det er en forudsætning for fravigelse af kravet til loftshøjde i stk. 1, at hesten ikke derved kan komme til skade eller udsættes for væsentlig ulempe. Arealet med lavere loftshøjde som beskrevet i 1. pkt. må ikke overstige 30 pct. af den enkelte hests minimumsgulvareal, jf. §§ 7-9.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3 må loftshøjden i stalden ikke være lavere end 2,10 m i frihøjde over eventuel strøelse.

§ 7. Ved opstaldning enkeltvis i boks skal gulvarealet være mindst (1,7 x hestens stangmål)2, og den korteste side af boksen skal være mindst 1,7 x hestens stangmål.

§ 8. Ved gruppeopstaldning skal gulvarealet opfylde følgende arealkrav:

1) For de første fire heste skal der være mindst (2,0 x hestens stangmål)2 pr. hest.

2) For hver yderligere hest skal der være mindst (1,7 x hestens stangmål)2 pr. hest.

§ 9. Foling under opstaldning skal ske i folingsboks.

Stk. 2. Gulvarealet i folingsboksen skal være mindst (2,0 x hoppens stangmål)2, og den korteste side af boksen skal være mindst 1,7 x hoppens stangmål.

Stk. 3. Når hoppe og føl er på stald, skal de indtil tidspunktet for fravænning, dog maksimalt 6 måneder, opholde sig i folingsboksen eller en boks af tilsvarende størrelse, jf. stk. 2.
Dette gælder dog ikke, hvis hoppe og føl opstaldes efter reglerne om gruppeopstaldning jf. § 8.

§ 10. Syge eller skadede heste skal kunne holdes adskilt fra de øvrige heste, jf. § 24.

§ 11. Gulvet i stalden og boksen skal være jævnt og ikke glat. Gulvet skal være konstrueret, så heste ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse.

Stk. 2. Lejearealet skal være bekvemt, rent og passende drænet, og der skal i passende omfang udlægges strøelse. Ved gruppeopstaldning skal hestene have adgang til et velstrøet tørt leje på mindst 80 pct. af gulvarealet.

§ 12. Rum og udstyr, som anvendes i forbindelse med opstaldning af heste, skal konstrueres, installeres og vedligeholdes på en sådan måde, at hestene beskyttes bedst muligt mod tilskadekomst og ikke udsættes for væsentlig ulempe.

Stk. 2. Udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet og installeret på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand, samt for at hesten pådrager sig skader.

Stk. 3. Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for hestes sundhed og velfærd, skal monteres, så hestene beskyttes bedst muligt mod tilskadekomst og ikke udsættes for væsentlig ulempe. Udstyret skal efterses mindst en gang om dagen. Eventuelle konstaterede fejl skal udbedres straks, og hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger med henblik på at beskytte hestenes sundhed og velfærd, indtil fejlen er udbedret.

Stk. 4. Inventar, herunder låger, mekanisk udstyr mv., skal være konstrueret og installeret med henblik på at opnå et så lavt støjniveau som muligt.

§ 13. Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af luftarter skal holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for heste, og stalden skal have ventilation, som sikrer et tilstrækkeligt luftskifte.

§ 14. Der skal være tilstrækkeligt naturligt lys i stalden, om nødvendigt suppleret med kunstigt lys, til at opfylde hestes adfærdsmæssige og fysiologiske behov.

Stk. 2. Stalden skal indrettes således, at følgende krav er opfyldt:
1) Belysningen skal være jævnt fordelt således, at hestene kan se hinanden og få et visuelt overblik over deres omgivelser.
2) Det skal tilstræbes, at belysningen følger en døgnrytme, dog skal der altid sikres passende sammenhængende perioder med lys og mørke.
3) Der skal være kunstig belysning af tilstrækkelig styrke til, at hestene til enhver tid kan tilses. Lyskilderne skal placeres således, at de ikke medfører ulempe for hestene.

§ 15. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om staldens indretning.

Kapitel 4
Adgang til fold


§ 16. For ethvert hestehold skal der være adgang til en fold.

Stk. 2. Folden skal have et areal på mindst 800 m2, hvoraf den korteste side skal være mindst 20 m. Benyttes folden af mere end fire heste på samme tid, forøges det i 1. pkt. angivne arealkrav med 200 m2 pr. hest. En fold må ikke benyttes af mere end i alt 20 heste på et døgn.

Stk. 3. Folden må ikke indhegnes med pigtråd.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kravet i stk. 2 kan fraviges for bestemte typer af heste, eller hvor veterinære hensyn eller hensyn til hestens adfærd tilsiger det.

§ 17. Heste skal i mindst to timer fem dage om ugen motioneres eller gives fri bevægelse på fold.

Stk. 2. Når plage, der er fra 1 til 2 år gamle, er på fold, skal de på fold sammen med artsfæller.

Stk. 3. Føl og plage skal, indtil de er 1 år gamle, på fold sammen med artsfæller i mindst 2 timer 5 dage om ugen. Dette kan dog fraviges i kortere perioder med træning.

Stk. 4. Stk. 1-3 kan fraviges, hvis veterinære eller ekstreme vejrmæssige forhold taler afgørende herfor.

§ 18. Der skal for ethvert hestehold være en plan for, hvornår de enkelte heste kommer på fold.

§ 19. Den ansvarlige for et hestehold skal sikre, at heste, som går ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, kun er ude i mere end 12 timer i døgnet, hvis de har udviklet et kraftigt og tæt hårlag og er ved godt huld og har adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje.

Stk. 2. I læskur eller bygning skal gulvarealet opfylde arealkravene i § 8, stk. 1.

Stk. 3. Læskur eller bygning skal placeres på et sted med tilstrækkelig afvanding.

§ 20. Miljø- og Fødevareministeriet kan fastsætte nærmere regler om adgang til og indretning af fold mv. Justitsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at § 19, stk. 1, kan fraviges for heste af bestemte racer.

Kapitel 5
Foder og vand


§ 21. Hestes foderration skal indeholde tilstrækkeligt strukturfoder.

§ 22. Heste skal have fri adgang til frisk drikkevand.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved kortere ophold på fold indtil fire timer.

Kapitel 6
Tilsyn


§ 23. Enhver, der holder hest, skal sørge for, at hesten tilses mindst en gang om dagen.

Stk. 2. Enhver, der erhvervsmæssigt holder hest, skal sørge for, at hesteholdet tilses af en dyrlæge mindst én gang årligt. I dyrlægens tilsyn skal indgå en vurdering af, om hesteholdet er i overensstemmelse med reglerne i denne lov.

§ 24. I tilfælde af sygdom eller tilskadekomst skal den ansvarlige for hesteholdet sikre, at hesten om fornødent isoleres, og at pleje iværksættes. Ved alvorlig lidelse eller hvis hesten ikke hurtigt bedres, skal en dyrlæge straks tilkaldes.

Kapitel 7
Ibrugtagning og træning


§ 25. Enhver, der holder hest, skal sørge for, at heste i en tidlig alder oplæres til at blive håndteret.

Stk. 2. Oplæring, træning og brug af heste skal være tilpasset hestenes alder og deres fysiske og psykiske kapacitet, så de beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

Stk. 3. Kravet i stk. 1 gælder ikke hestepopulationer, der lever delvis vildt i særligt afgrænsede områder.

§ 26. Udstyr, som anvendes som hjælpemidler på heste, skal være tilpasset den enkelte hest, og må ikke påføre hesten skader eller anvendes som tvangsmidler.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om brug af hjælpemidler og tvangsmidler.

§ 27. Enhver form for medicinering og behandling, herunder kirurgisk behandling, som har til formål at skjule sygdomssymptomer, så heste kan træne og deltage i konkurrencer, er ikke tilladt.

Kapitel 8
Hovpleje og mærkning


§ 28. Beskæring eller anlæggelse af beslag på heste skal ske efter behov.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at beskæring eller anlæggelse af beslag kun må foretages af personer, der har den relevante faglige uddannelse hertil. Justitsministeren kan desuden fastsætte krav til uddannelsen.

§ 29. Miljø- og Fødevareministeren kan fastsætte regler om, at mærkning af heste skal foretages af personer, som er uddannet hertil. Miljø- og Fødevareministeriet kan desuden fastsætte krav til uddannelsen.

Kapitel 9
Uddannelse


§ 30. Miljø- og Fødevareministeren kan fastsætte regler om, at den, som er ansvarlig for et professionelt hestehold, skal være over 18 år og besidde en relevant faglig uddannelse hertil. Justitsministeren kan desuden fastsætte krav til uddannelsen.

Kapitel 9a
Erstatning og forsikring


§ 30 a. Ejeren af en hest er forpligtet til at erstatte den skade, hesten forvolder, når den er løsgående. Har skadelidte medvirket til skaden, kan erstatningen dog nedsættes eller bortfalde.

Stk. 2. Det påhviler ejeren af en hest at tegne forsikring, der dækker ansvaret i henhold til stk. 1. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter stk. 1. Undtaget fra forsikringspligten er heste, der holdes af det offentlige.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om forsikringspligtens gennemførelse. § 31 finder ikke anvendelse ved fastsættelse af regler i medfør af denne bestemmelse.

§ 30 b. Bestemmelser i anden lovgivning om objektivt ansvar for skade forvoldt af løsgående heste, som påhviler hestens ejer eller andre, finder ikke anvendelse, hvis der kan pålægges ansvar i medfør af § 30 a, stk. 1.

§ 30 c. Anlægger skadelidte sag mod forsikringsselskabet, skal selskabet tilsige ejeren af hesten til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejelovens §175 gælder for vidner i borgerlige sager. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 2.

Stk. 2. Enhver part, der tilsiges efter stk. 1, kan ved at fremsætte begæring herom til retsbogen indtræde som part i sagen. Indtræder parten ikke, er afgørelsen af erstatningsspørgsmålet ved dom eller forlig bindende for vedkommende.

Redaktionel bemærkning:
Indsat i kapitel 9a: Lov 315 af 30/04 2008: Lov om ændring af lov om hold af heste samt Lov nr. 315 af 30. april 2008 - Lov om ændring af lov om hold af heste (Objektivt erstatningsansvar og lovpligtig ansvarsforsikring for løsgående heste).

Kapitel 10
Administrative forskrifter


§ 31. Inden Miljø- og Fødevareministeren fastsætter regler i henhold til bestemmelser i denne lov, skal dyreværnsorganisationer og andre organisationer, der efter ministerens skøn særlig berøres af reglerne, have lejlighed til at udtale sig.

§ 32. Miljø- og Fødevareministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forsvarlig behandling af heste og om beskyttelse af disse dyrs velfærd. Miljø- og Fødevareministeren kan endvidere fastsætte regler eller træffe de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Miljø- og Fødevareministeren kan fastsætte regler om fravigelse af reglerne i de ovennævnte retsakter, i det omfang disse indeholder adgang hertil.

§ 32 A. Miljø- og Fødevareministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser truffet i henhold til loven eller de i medfør heraf udstedte regler, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen.

§ 32 B. Miljø- og Fødevareministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 32 C. Miljø- og Fødevareministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af ministeriet som afsender.

Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 32 D. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Miljø- og Fødevareministeren, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Kapitel 11
Påbud og straf


§ 33. Ved overtrædelse af regler i denne lov eller regler, der er fastsat i medfør af denne lov, kan en myndighed under Miljø- og fødevareministeriet påbyde den ansvarlige for hesteholdet inden for en fastsat frist at rette op på de forhold, som ikke er i overensstemmelse med disse regler.

Stk. 2. Påbud skal meddeles skriftligt. Den, der har ansvaret for hesteholdet, skal have lejlighed til at udtale sig, før påbuddet meddeles.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 kan fraviges, i det omfang det er nødvendigt for at afværge en væsentlig lidelse for dyret.

Stk. 4. Der kan ikke meddeles påbud efter stk. 1, hvis den ansvarlige for hesteholdet i forvejen er meddelt et pålæg efter dyreværnslovens § 21 vedrørende samme forhold. Et påbud meddelt efter stk. 1 bortfalder, hvis der efterfølgende meddeles pålæg efter dyreværnslovens § 21 vedrørende samme forhold.

§ 34. (Ophævet)

§ 35. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der undlader at efterkomme et påbud efter § 33.

Stk. 2 Med bøde straffes den, der overtræder § 30 a, stk. 2.

Stk. 3. Ved udmåling af straf efter stk. 1 anses det som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 12
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser mv.


§ 36. Loven træder i kraft den 1. januar 2008, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. For hestehold, der er etableret før den 1. juli 2007, finder § 5, § 12 og § 13 først anvendelse fra den 1. januar 2011.

Stk. 3. For hestehold, der er etableret før den 1. juli 2007, finder § 11, § 16 og § 18 først anvendelse fra den 1. januar 2016.

Stk. 4. For hestehold, der er etableret før den 1. juli 2007, finder §§ 6-9, først anvendelse fra den 1. januar 2020.

§ 37. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

I denne tekst indgår Lov nr. 528 af 6. juni 2007, hvor HorseConsults redaktion har indarbejdet flg. senere ændringer:
Lov nr. 500 af 12. juni 2009 - Lov om ændring af dyreværnsloven og forskellige andre love,
Lov nr. 315 af 30. april 2008 - Lov om ændring af lov om hold af heste (Objektivt erstatningsansvar og lovpligtig ansvarsforsikring for løsgående heste),
Bkgt. 643 af 25. juni 2008 - Bekendtgørelse om ansvarsforsikring af løsgående heste,
Bkgt. 1016 af 21. oktober 2008 - Bekendtgørelse om loftshøjden i hestestalde.
Lov nr. 91 af 09. Februar 2011 – Lov om hold af slagtekalkuner,
LOV nr 1459 af 17/12/2013,
LBK nr 472 af 15/05/2014 (ophævet),
LOV nr 1715 af 27/12/2016 § 70 og
LOV nr 205 af 28/02/2017.

 Bringes med forbehold for redaktionelle fejl og senere ændringer.



Forfatter: Redaktionen - HorseConsult®
 
 

0

    
 
 

Søg

KATEGORI

SØGEORD

SORTERING

 

Videnscentret © gi’r svar på det meste!
Gratis Nyhedsmail med faglig viden © Sponsoreret af HorseConsult!

Er du leverandør til hestefolket eller hesteholder?
Nyhedsbrev



Produkter fra Webshoppen >>>

Hestens akupressurpunkter og meridianer / lamineret planche
Stor sportstaske, motiv: ridesport / bhold-eqst
Hestevognskørsel med logisk tilgang gennem dressurtræning / bog
Akupressur som problemløser for hesten / bog
Hestens meridianer med de 5 elementer / sæt á 4 laminerede plancher
Rejsetaske, motiv: ridesport / trav-eqst
Komplet håndbog om foling / bog
Manden der lytter til heste (No) / bog
Dressurarbejde for hånden, Karin Hess-Müller / bog
Samling eller 'gakkede gangarter'? Ny bog af Gerd Heuschmann
HorseConsult
Skovhøj, Ingelstrupvej 5
DK-4682 Tureby
(+45) 93 86 86 92 | post@horseconsult.com

VILKÅR  |  SITEMAP